Single Daily
af

Niels Ole Krogh

Leder: Elefanten i en 
verdensorden i opbrud

Vi skal tro på en smuk fremtid, siger Jytte Abildstrøm, skuespiller med meget mere.

Indrømmet, det kan af og til være noget af en udfordring. Men vi har ikke noget valg. Hvem gider at gå rundt og tro på, at vi ingen fremtid har? Det suger alt godt humør ud af os.

Donald Trump gør ellers, hvad han kan, for at male solen sort. Vel at mærke for nogen af os. For andre lader han solen stige op. Det gælder eksempelvis de amerikanske kulminearbejdere, der igen har fået arbejde, og hvis usikre liv lærer dem, at de kun tør tænke til næste lønningspose. Trump lover dem kulsorte solopgange, så langt tidshorisonten når.

Den amerikanske præsidents opførsel på det netop afsluttede Nato-topmøde undrer som så ofte. Først skælder han ud på Tyskland – de er med den store import af gas i lommen på Rusland – hvorefter han bagefter siger, at forholdet til republikken er sublimt. Hvorefter han som sædvanlig på Twitter undsiger den aftale, han netop har underskrevet.

Vi forstår simpelthen ikke manden, men det er som så meget andet også ligegyldigt for ham. Han vil forstås på sin hjemmebane: America First. Han vil tækkes republikanerne og de store befolkningsgrupper mellem de amerikanske kyster, som føler sig overhørt. De synes i stort tal, at han gør det, de gerne havde set forgængerne gøre. Det er et almindeligt udbredt synspunkt, at USA betaler alt for meget til Nato, FN (som USA skylder milliarder) og Den Nordamerikanske Union, som er Canadas, Mexicos og USA’s udgave af EU.

På sin vis har Trump ret i, at mange af de øvrige Nato-medlemslande betaler for lidt til forsvarsalliancen. Det er et faktum, at USA betaler broderparten til Nato, og at der er et stort underskud på handelsbalancen mellem USA og den øvrige industrialiserede verden. Trump agerer i en verdensorden, hvor USA er på vej til at tabe og Kina vinde. Spørgsmålet er, hvilken underliggende dagsorden, der er for hans to-procents-krav til alle Nato-landene. Svaret er, at det ikke så meget er et spørgsmål om et forsvar mod en svækket russisk bjørn.

Natos militære styrke er immervæk mellem 10 og 20 gange større end Ruslands. Nej, det er spørgsmål om at holde hjulene i gang i det militærindustrielle kompleks, som har enorm betydning for den amerikanske – og for den sags skyld også den tyske økonomi. Masser af amerikanere, masser af Trump-vælgere, er ansat i hæren og våbenindustrien. Nato-kravet kan udtrykkes med to ord: America First.

kommentar
deling del

Skriv et svar