Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Ville du aflevere dit hjerte?

Bør Tyskland med 82 millioner indbyggere ikke selv være i stand til at løse udfordringen?

Forbundsdagen havde onsdag sidst på eftermiddagen en af den slags debatter, der skiller parterne. Sundhedsminister Jens Spahn fremlagde på regeringens vegne et lovforslag, der fremover definerer alle borgere fra 16 år og opefter som donorer. Medmindre den enkelte siger fra over for myndighederne.

Det er en helt anden tilgang til et svært spørgsmål, end både Tyskland og Danmark ellers har været enige om. Baggrunden er dyster: I Tyskland dør dagligt tre mennesker, fordi de forgæves – og tildels i årevis – har ventet på en nyre, en lunge eller et hjerte. Titusinder står på ventelister. Alt dette ifølge Spahn, fordi der er for mange tyskere, der ikke tager stilling til, om de – skulle ulykken ske – er villige til at lade andre mennesker få gavn af deres sunde organer, inden der slukkes for respiratoren.

Fortalerne fra CDU og SPD henviste til, at det i mellemtiden er 22 ud af 28 EU-lande, der har en sådan automatisk donor-regel.

Senest er Skotland kommet til. Men er det en borgerpligt at stille sig til rådighed for donation af livsvigtige organer, også selvom man selv af andre årsager er døende? Det er ikke bare sådan at besvare. Det er et etisk meget grundlæggende spørgsmål. Diskussionen i Forbundsdagen gik derfor også meget på, om staten på den måde kan tillade sig at erklære hele befolkningen for et menneskeligt reservedelslager. Eller om det ikke fortsat burde være op til den enkelte aktivt at tilmelde sig et donorregister. For ret beset står det også i den tyske grundlov, at den individuelle menneskelige værdighed ikke kan anfægtes. Repræsentanten fra Die Linke, Niema Movassat, har måske ikke helt uret, når han argumenterede for, at det ville være et grundlovsbrud, hvis alle borgere på den måde gøres til objekter, som samfundet – omend i yderst sjældne tilfælde – kan gøre brug af.

Overfor det står den kendsgerning, at rigtig mange tyske borgere, der får indopereret andres organer, typisk overlever på et organ fra et andet lands borger. Bør Tyskland med 82 millioner indbyggere ikke selv være i stand til at løse udfordringen med uhelbredeligt syge, der kunne reddes, hvis der fandtes flere donorer blandt egne borgere? Det svar kan vel kun være et ja. Og hvis det er nemt at melde fra uden at skulle forsvare sit afbud til at være donor, fremstår denne ide som den alt i alt nok mest rigtige løsning.

kommentar
deling del

Skriv et svar