Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: DR i alvorlig knibe

DR er en offentlig institution, og her gælder nu engang andre moralske regler.
Jørgen Møllekær

Danmarks Radio er i fuld gang med at spænde ben for sin egen fremtid.

Til efteråret begynder medieforhandlingerne for alvor. De forventes at medføre betydelige forandringer i mediebilledet.

Kulturminister Mette Bock (LA) har allerede i starten af året lagt kontant ud med en melding om, at det ikke er naturgivent, at det kun er en offentlig mastodont som DR, der nødvendigvis kan sikre os alle public service radio og tv.

I den forgangne uge har DFs formand, Kristian Thulesen Dahl, meldt ud, at Danmarks Radio, der årligt modtager 3,6 milliarder kroner, bør beskæres med drastiske 25 procent. Og at licensen erstattes med en finansering via skatten. Endda en af DRs trofaste støtter, Socialdemokratiets medieordfører, Mogens Jensen, udtalte i sidste uge, at han er villig til at diskutere forandringer i forhold til DR.


Set i dét lys gør Danmarks Radio så langt fra situationen bedre, efter at den seneste omgang fråds med licensmidlerne har set dagens lys. En tidligere direktør er blevet hyret som såkaldt mangfoldigheds-konsulent for sin gamle arbejdsgiver i et år. For det arbejde får vedkommende pudsigt nok nøjagtig den samme løn, som hun fik som direktør. Den anselige sum af 2,2 millioner kroner.

Sådan havner man på forsiden af Ekstra Bladet, og den kritiske diskussion om DR har (igen) taget nye højder. Det var også i Danmarks Radio, at en udstationeret USA-korrespondent kunne få arbejdspladsen til at betale dyrt for, at konens private hest kunne blive transporteret fra Danmark til Washington og retur igen. Den slags personalegoder og flotte aflønninger kan kun private virksomheder tillade sig.

Danmarks Radio er dels en offentlig institution, og her gælder der nu engang andre moralske regler og grænser for, hvad man økonomisk kan tillade sig. Dernæst har DR den opbakningsmæssige udfordring, at samtlige danske husstande er tvunget til at betale licensen. Man kan ikke fravælge licensen, selv om man måske i virkeligheden har et medieforbrug via de sociale medier som eksempelvis Facebook og You-
tube og fra andre mediekilder end gode gamle DR.

For os, der var unge, før IT blev et begreb, kan det lyde mærkeligt. Men i realiteten er den måde public service-indholdet produceres på i dag ikke i takt med manges – og ikke kun de yngstes – medievaner.
Når så mange partier nu er villige til at se meget kritisk på DR, hænger det ikke mindst sammen med, at Danmarks Radio sammen med TV2 presser mediemangfoldigheden i Danmark.

De private mediehuse, som typisk udspringer fra de oprindelige avishuse, har det overordentligt svært med at tjene penge i et land med kun godt fem millioner medieforbrugere. De borgerlige partiers intense kritik af DR hænger derfor også nøje sammen med, at man som borgerlig dels pr. definition foretrækker private aktører fremfor offentlige alle de steder, hvor det kan lade sig gøre. Men ikke udelukkende derfor.

Kulturminister Mette Bock har en vigtig pointe i, at det også på medieområdet er regeringens forbandede ansvar at sikre, at hele Danmark fungerer. Public service-medier skal, udover elementær og sober nyheds- og aktualitetsformidling, sikre oplyste befolkninger. Både DR og også TV2 lider af den skavank, at de fleste chefer og medarbejder arbejder i København. Det trækker skævt.


Når det drejer sig om samfund som dem i Skjern, Tønder eller Frederikshavn er det de små lokale bladhuse, der omend hver især små, følger lokalsamfundene tæt. Hvis man for de samme kroner derfor skal fastholde mediemangfoldighed for alle indbyggere i Danmark, skal provinsmedier styrkes. Sker det substantielt, kan det kun ske på bekostning af et mindre DR.

kommentar
deling del

Skriv et svar