Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Eklatant mangel på lærere

Det er langt fra ideelt at ansætte folk, der dybest set ikke har den nødvendige pædagogiske og faglige ballast.
Det er langt fra ideelt at ansætte folk, der dybest set ikke har den nødvendige pædagogiske og faglige ballast.

40.000. Så mange lærerstillinger er ubesatte her ved skolestart. Tallet dækker hele Tyskland, og manglen på kvalificerede lærere er nu så udtalt, at de enkelte delstater prøver at udkonkurrere hinanden i håb om, at man i hvert fald kan få løst sine egne problemer lokalt. Lønnen er derfor mange steder steget ganske betragteligt.

En startløn på 5300 euro brutto er ikke længere noget særsyn, skriver Welt mandag. Og i de kommende år bliver det ikke bedre. Frem mod 2025 vil der alene på grundskolerne (typisk 1.- 6. klassetrin) fortsat mangle 35.000 lærere.

Et slaraffenland som nyuddannet lærer. En månedsløn på 5300 euro var indtil for nylig noget, man kunne optjene efter ti års anciennitet. Men ikke nok med det. Mange delstater er også ved at genindføre tjenestemands-stillinger (Verbeamtung) i hobetal for at lokke lærerne til. Tjenestemænd har man ellers, også i Danmark, gjort meget for at komme af med, fordi de er for dyre og for ufleksible. Men når politikerne, også skiftende regeringer i Slesvig-Holsten, i flere årtier har gjort så lidt for at gøre lærergerningen attraktiv, bør man ikke undre sig over, at de unge, der skal vælge uddannelser, foretrækker andre retninger end pædagogikken.

De 40.000 ledige stillinger nu og her er delvist blevet løst ved, at man har lokket 30.000 pensionsmodne lærere til at fortsætte og især ansat en lang række ikke-uddannede lærere, de såkaldte »Quer-Einsteiger«. Det er langt fra ideelt at ansætte folk, der dybest set ikke har den nødvendige pædagogiske og faglige ballast med sig. I en tid, hvor samfundet stiller stærkt stigende krav til undervisningskvalitet, er lappeløsninger næppe vejen frem til at nå højere op i diverse Pisa-undersøgelser.

Til gengæld kunne man håbe på, at den voldsomme lærermangel kan medvirke til grundlæggende nytænkning. Ligesom de færreste længere fornægter klimatruslen, så er alle også meget opmærksomme på, at vi i vores videnssamfund kun kan udvikle os så hurtigt, som det er påkrævet, hvis den nye generation får den bedst mulige ungdoms-uddannelse. Lidt ligesom de gør i Finland, hvor lærerne både er universitetsuddannede og vellønnede, for Finland har for længe siden indset nødvendigheden af at investere i god skolegang. Mon der er nogen, der vil tage denne uddannelsespolitiske udfordring på sig? Eller skal vi bare fortsætte med lappeløsninger?

kommentar
deling del

Skriv et svar