Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Det er måske meget godt

Det interessante er ikke, at den vits ikke var morsom.

Så overstod vi det endnu engang. På ærbødig afstand her fra det høje nord har de sidste tømmermænd lagt sig oven på et årligt kulturelt højdepunkt for mange tyskere. Rosenmontag og Aschermittwoch denne uge – det tyske karnevals højdepunkt – er overstået. Tyskland er et meget sammensat land, også kulturelt. Herunder hvad der er humor, og hvad der bare er pinligt. Alaaaf – vi lader den del ligge for denne gang.

Til gengæld er der et større perspektiv for os alle i at konstatere, hvad de klassiske politiske partileder-taler onsdag i år blev brugt til. Sammenfattende kan man konstatere, at de nye konservative ledere er begyndt at tage fløjlshandskerne af. Det kan ikke overraske nogen, når CSUs nye formand Markus Söder buldrer derudaf fra talerstolen i Passau. Både han og mere interessant også CDUs nye formand, Annegret Kramp-Karrenbauer (AKK) langede ud efter den politiske korrekthed. Begge kommenterede historien om, at en børnehave i Hamborg havde forbudt cowboy- og indianer-udklædninger til den lokale fastelavnsfest. Pædagogerne var ikke så meget for at fremme de små vordende mennesker syn på stereotyper.

Her behøver man såmænd hverken at være CDU eller CSU-vælger for at kunne være enig i, at vi skal passe på, det hele ikke bliver alt for kønsløst. Og apropos det med køn og seksuel orientering, kom AKK torsdag ikke med nogen former for undskyldninger for sin mislykkede karnevalstale, hvor hun egentlig ville drille svage mænd, men fik samtlige homoseksuelle imod sig. Det skete, da hun forsøgte at gøre grin med det nye svage køn – mændene – ved at sige, at der er oprettet kønsneutrale toiletter til mænd i Berlin, fordi »mænd i Berlin ikke ved, om de skal stå op eller sidde ned og tisse.«

Det interessante er ikke, at den vits ikke var morsom. Det interessante består i, at AKK bevidst bruger karnevals-talerstolen til at markere, hvad hun står for. Hun markerer en klar afstand til den ellers vedtagne norm om, at det i dagens Tyskland ikke længere er så vigtigt med det traditionelle familiebillede. For AKK, også personligt, er modellen mor, far og børn nemlig fortsat den væsentligste samfundspille. Både hun og Söder går bevidst efter at kapre værdikonservative dagsordener. Derfor er der et dybere mål for AKK med at udfordre »storby-fænomener« med det mål at vinde kommende valg. AKK vurderer, at der fortsat er betydelig klangbund for gedigen værdikonservatisme. Nu ved vi, hvor vi har de borgerlige. Og det er måske i virkeligheden meget godt.

kommentar
deling del

Skriv et svar