Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Derfor bliver der næppe valg i Tyskland

De to gamle partier har en fælles interesse i ikke at gøre De Grønne større, end de allerede er.
Jørgen Møllekær

Den dybe krise i det tyske SPD, udløst af formand Andrea Nahles’ pludselige exit i søndags, er langt fra overstået. Hele tre socialdemokrater har taget over og vil »indtil videre« lede det vingeskudte arbejderparti. Og hvad betyder så indtil videre? Det næste officielle landsmøde på forbundsplan er først i kalenderen til december. Kan et parti, der ovenikøbet er med i den aktuelle regering, reelt være uden en stærk formand i så lang tid? Tja, i SPDs tilfælde muligvis godt.

For de tyske socialdemokrater skal tænke sig rigtig godt om nu. En hurtig løsning kun med en ny leder, men uden nye politiske ideer, kommer ikke til at ændre ret meget. Udover at alle de i forvejen kendte kandidater allerede har skyndt sig at sige pænt nej tak. Finansminister Olaf Scholz eksempelvis, som – retfærdigt eller ej – opfattes som en teknokrat af SPDs basis. Og Manuela Schwesig og Malu Dreyer, de to ministerpræsidenter, der nu er med i det nye midlertidige ledelseskollektiv, har også offentligt udtalt, at de ikke står til rådighed for at blive det næste forsøg på en SPD-formand. Stærke kræfter taler for, at SPD som en konsekvens af det ene sviende valgnederlag efter det næste her og nu burde trække sig fra regeringssamarbejdet og dermed de facto tvinge Angela Merkel til at udskrive valg i utide.

I mange andre lande ville så store politiske kriser som denne også udløse valg. Men tysk politik har andre mekanismer. Alvoren i at indgå en regeringkoalition i så stort et land som Tyskland vejer meget tungt. Dels af hensyn til stabileteten i det politiske system. Tyskland er et føderalt land med mange delstatsvalg, kommunalvalg, overborgmestervalg.

Dernæst kender tyskerne – heldigvis – deres betydelige rolle i forhold til den europæiske stabilitet. Det er faktisk også halvskidt for os andre, hvis ikke man har handlekraftige tyske regeringer, der helst også skal holde i hele deres fireårige valgperioder. Man så problemerne allerede, da det efter valget i september 2017 tog helt uhørte seks måneder, inden det lykkedes at danne regering. En tysk kanslers momentum i EU og andre vigtige internationale sammenhænge forsvinder i de perioder, og det er faktisk ikke ret godt for nogen i Europa. Læg dertil de parti-egoistiske hensyn. Et tysk forbundsdagsvalg i år vil ikke blot yderligere reducere SPD i størrelse. Det vil også gå tilbage for CDU. Her har de to gamle partier en fælles interesse i at forsøge ikke at gøre de Grønne større, end de allerede er.

kommentar
deling del

Skriv et svar