Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Derfor bør en ny struktur undersøges

Pointen? Lad os konkretisere mulighederne og tale konkret om dem.
Pointen? Lad os konkretisere mulighederne og tale konkret om dem.

Lørdagens indlæg på kroniksiden fra Susanne Ipsen stiller en lang række særdeles gode spørgsmål, som tilsammen sætter et stort spørgsmålstegn ved nytten af en ny struktur i Sydslesvig. Ipsen nævner tre gode eksempler på, hvor den flade struktur i mindretallet ifølge kronikøren har forhindret forhastede beslutninger. SdU har ikke selv kunnet lukke Christianslyst, fordi de øvrige organisationer blandede sig. SSF kom ikke igennem med Mindretallenes Hus, fordi der rejste sig modstand hos de andre. Og nu er skolelukningerne som minimum sat på pause, fordi SSW og SSF m.fl. har argumenteret kraftigt imod.

Ipsen taler om værdien af det nære demokrati i Sydslesvig og frygter for, at en Sydslesvig-kommune vil skabe afstand mellem basis og de folkevalgte/Sydslesvigs ledelse i en grad, så det er skadeligt for sammenholdet. Enheder kan bestemt blive for store. Men nu skal vi trods alt huske på, at det danske mindretal maksimalt udgør 50.000 mennesker. I Aabenraa er der 60.000, i Nyborg er der godt 30.000. Man kan alle steder finde folk, der nok vil mene, at de små kommuner i Danmark før 2005 var bedre. Men er Aabenraa og Nyborg faldet fra hinanden, fordi befolkningen med stort flertal føler afmagt og ikke længere ser sig som en del af et demokratisk fællesskab de steder? Næppe. Ipsen skriver også, at vi i Sydslesvig måske nok har stormvejr fra tid til anden, men »efter storm kommer der igen stilhed, og man er kommet et skridt videre.«

Kommer vi reelt videre? Herfra vil vi tillade os at indtage det modsatte synspunkt og stille spørgsmålet: Hvad for et samfund vil vi gerne være? Som i Schweiz, hvor befolkningen qua udstrakt mulighed for folkeafstemninger kan stoppe ethvert tiltag om ny udvikling? Eller det danske, som – ja – er meget mere effektivt i sin offentlige ledelse af samfundet, end vi er i Sydslesvig? Vi skal vel følge med Danmark i tykt og tyndt? Hvis vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi vil være så danske som muligt, så skal vi vel stræbe efter at udvikle os sammen med vores moderland alle de steder, hvor det kan lade sig gøre.

Hvis vi havde haft en dansk »kommunemodel«, ville udfordringen med Christianslyst have være løst på nuværende tidspunkt. Mindretallenes Hus var blevet stoppet tidligere, fordi man i en dansk kommune ikke bakker op om projekter, som behovsanalyser ikke kan underbygge. Skoleforeningens udfordringer er langt de mest komplekse. Og nej, en anden model er ingen garant mod skolelukninger. Men set herfra er det lettere forrykt, at der skal protest-resolutioner til, før vi finder frem til reelle samtaler om fælles udfordringer. Det er og forbliver dysfunktionelt. Derfor bør vi vise modet til at undersøge alternativer til vores nuværende samfundsindretning. Hvad er der egentlig i vejen for et “Sydslesvig e.V.” med som minimum en økonomi-, skole-, sundheds- og en kulturforvaltning? På den måde overflødiggøres SSF, SdU, Sundhedstjenesten, biblioteket, Nordisk Informationskontor og Skoleforeningen som selvstændige enheder. Alt indkøb af biler, it, forsikringer, bogholderi herunder løn, mv. håndteres ét sted. Og ja, hvor passer SSW, Flensborg Avis, kirken og landboforeningen ind i billedet? Flensborg Avis er ikke medlem af Samrådet og bør helt logisk holdes udenfor også fremadrettet. Ikke for avisens skyld, men fordi det set herfra tjener Sydslesvig bedst. Alternativt nedlægges avisen og erstattes af et rendyrket foreningsblad. Pointen? Lad os konkretisere mulighederne og tale rationelt om dem.

kommentar
deling del

Skriv et svar