Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Den uønskede helligdag

Nu holder vi altså fri den dag, om vi ville det eller ej.
Nu holder vi altså fri den dag, om vi ville det eller ej.

Sig ikke, at SSW ikke gør en forskel.

Alle i Slesvig-Holsten får fremdeles en ekstra årlig fridag. Takket være SSWs forslag fra juni sidste år enedes et stort flertal torsdag om, at den 31. oktober, og endda allerede fra indeværende år, hermed er en ekstra fridag. 
 Måske ikke SSWs største bidrag til samfundets udvikling. Er det nu så vigtigt at få en fridag mere i et samfund, hvor de fleste trods alt har ordnede forhold på arbejdsmarkedet, herunder seks ugers årlig ferie og fri blandt andet til påske, 1. maj, Kr. himmelfart, på genforeningsdagen den 3. oktober og til jul. 
 På den anden side: Hvem vil ikke gerne have mere fri. Og det er da også dybt mærkeligt, at man i Sydtyskland har væsentlig flere årlige helligdage, blandt andet fordi katolicismen er mere fremherskende end her oppe i det høje nord. 
 SSWs frontfigur i Kiel, Lars Harms, er en god retoriker. Han er ofte fyndig og evner at sige vigtige ting med et smil. Torsdag ramte han indtil flere gange plet i sin beskrivelse af det forunderlige forløb om den nye slesvig-holstenske helligdag. SSW havde foreslået, at den ekstra fridag passende kunne afholdes den 13. juni. Det er dagen for den slesvig-holstenske delstats-forfatning. 
 Den indeholder universelle værdier som frihed, demokrati og menneskerettigheder som alle vestlige demokratier deles om. Men indeholder dertil selvstændige slesvig-holstenske særkender, som for eksempel anerkendelsen af, at vi hos os har fire anerkendte sprog, herunder dansk og frisisk. Tilmed er der bestemt vælgertække i en helligdag på en forhåbentlig lun juni-dag. Kun ærgerligt, at SSW ikke fik ideen i rette tid inden sidste landdagsvalg, kan man sige.
 SSW fik kun opnået, AT vi får en ekstra fridag. Datoen blev altså en helt anden, og forhistorien, som Lars Harms torsdag venligt drillede de andre partier, var også en helt anden. Der var oprindelig klar afvisning fra både CDU (for dyrt for erhvervslivet) og FDP (ikke med os!). SPD ville hellere markere den tyske revolution med datoen for matros-opstanden i Kiel i 1918. Og De Grønne ville holde fri på kvindernes kampdag. 
 Og så pludselig for nogle uger siden blev de fire nordtyske delstaters ministerpræsidenter enige om, at vi alle skal have fri den 31. oktober for at skabe en ny fælles nordtysk fridag. 
Også her må man give Harms ret, når han siger, at hensynet til, at det er mere praktisk med fælles fridage for dem, der bor i Slesvig-Holsten, men arbejder i Hamborg, er noget pjat. For så kunne vi her i Flensborg også bede om at få fri skærtorsdag og på den danske bededag, så vi kan pleje vore relationer nordpå bedre.
 Nu har vi så fået den 31. oktober, som er reformationsdagen. Man kan bestemt argumentere for den dag, da Slesvig-Holsten alt andet lige fortsat er en luthersk-kristeligt præget delstat. Eller kan man? 50 procent af befolkningen er medlemmer af kirken nord for Elben. I Danmark er der netop kommet nye tal for Folkekirken, trefjerdedele er stadig med. For 25 år siden var det over 90 procent.
 SSW og andre har argumenteret imod den 31. oktober, fordi næsten 50 procent dermed enten tilhører andre trosretninger eller er ateister. Præmissen er altså, at det skulle splitte at værdsætte den religionsretning, der er den dominerende. 
 Hvilket faktuelt er korrekt. Det jødiske trossamfund har udtalt sig imod den 31. oktober på grund af Luthers antisemitisme. Også katolikkerne er imod. 
 Vores nordtyske samfund er mere sammensat end eksempelvis i Danmark, hvor andre trosretninger er betydeligt mindre. Men nu holder vi altså fri den dag: om vi ville det, eller ej. Og så får vi se, om dagen også bliver en helligdag.

kommentar
deling del

Skriv et svar