Single Daily
af

Holger Johannsen

Leder: Den terroristiske 
udfordring

Jo mere ekstrem politik terrorhandlinger­ afføder, jo bedre er det for voldsmændenes­ sag.
Jo mere ekstrem politik terrorhandlinger­ afføder, jo bedre er det for voldsmændenes­ sag.

Stockholm, London, München, Istanbul… Listen over de steder, hvor islamistiske terrorister har slået til, bliver længere og længere. Og hver gang er det især uskyldige mennesker, der mister livet eller bliver hårdt kvæstet og får mén for livet.
I den forbindelse lyder det helt forkert, når risikoforskere fortsat hævder, at det ikke er så slemt alligevel, og at der i hvert fald ikke er nogen grund til at være bange for at gå ud af huset og færdes der, hvor man plejer.
»Det har aldrig været mere sikkert at leve i vores del af verden. Risikoen for at blive ramt af et terrorangreb er forsvindende lille«, siger den norske professor i filosofi ved Universitetet i Bergen Lars Fredrik Svendsen.
Det lyder umiddelbart som en provokation og et slag i ansigtet på terrorismens mange ofre.
Men forskeren har logikken på sin side.

I bogen med titlen »Frygt« skriver Lars Fredrik Svendsen, at angsten for terror er en irrational følelse, da det statistisk set stadig er rigtig usandsynligt, at man personligt bliver involveret i et terroristisk angreb.
Matematisk set er det vist fuldstændig korrekt: Det er mere sandsynligt, at man dør i en trafikulykke, end at man bliver offer for islamistisk mordlyst – i hvert fald på vore breddegrader.
Alligevel kan det være svært at føle sig sikker i disse uoverskuelige tider, der er præget af konflikt, vold og aggression.

Nærmest dagligt ser vi frygtindgydende blodige billeder på tv, i aviserne og på nettet. Så snart der er sprængt en bombe et eller andet sted i verden, bliver der vist ekstraudsendelser i fjernsynet, hvor man udpensler de skrækindjagende begivenheder i de mindste detaljer.

Det er den sædvanlige nyhedsmekanisme, der gør sig gældende: Jo blodigere en nyhed er, desto mere relevant må den være. Til sidst må man som tilskuer eller læser jo være overbevist om, at terrorens gru lurer lige om hjørnet.
Men der venter jo – efter alt at dømme – ingen bombe i ligusterhækken.

Alligevel føles det, som om terrorismen er alle vegne. Den har nemlig slået rod i vore hoveder og gør sig gældende i mange af vore tanker og handlinger.
Forklaringen er, at det ligger dybt i os mennesker, at vi hellere vil rette os efter worst case-scenariet – altså forestillingen om det værst tænkelige – end at holde os til det mest sandsynlige scenarium. Menneskerne er åbenbart ikke indrettet til at gennemskue sandsynligheder, fordi deres fornemmelse står i vejen.

Og det spiller terroristerne i hænderne.

»Formålet med terror er netop at gøre os bange for, hvad der sker næste gang. Men når vi risikovurderer, skal vi huske på, at sandsynligheden for at blive ramt af et lynnedslag eller dø i trafikken er mange gange større end risikoen for at blive ramt af et terrorangreb«, understreger professor Sten Rynning, leder af Center for War Studies på Syddansk Universitet.

Ja, det er svært at finde det rigtige svar på den terroristiske udfordring. Politikerne burde holde igen med at træffe hurtige og radikale beslutninger på grund af det tiltagende antal voldsomme anslag. Det er en balancegang imellem at varetage landets sikkerhedsinteresser og samtidig bruge den sunde fornuft.

Terroristerne forsøger at radikalisere debatten, og jo mere ekstrem politik terrorhandlinger afføder, jo bedre for voldsmændenes sag.

kommentar
deling del

Skriv et svar