Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Den strejke er helt i orden

Det er næsten skandaløst, hvad arbejdsgivere kan tillade sig at spille ud med anno 2019
Jørgen Møllekær

Onsdag morgen er der forhåbentlig lettere beskidt og brugte kaffekopper i hobetal, når vi møder ind på vore arbejdspladser rundt omkring i Flensborg.

Fagforeningen IG Bau har opfordret til punktstrejke (Warnstreik) blandt sine medlemmer inden for rengøringsbranchen. Fra kl. 4.30 tidlig onsdag morgen, hvor man typisk møder op for at gøre rent, så vi andre kan komme dalrende ved 8-9-tiden til pæne kontorer, følger mange rengøringsansatte forhåbentlig opfordringen.

Vi har tidligere på denne lederplads beklaget tilbøjeligheden her syd for grænsen til nærmest pr. refleks at ledsage overenskomstforhandlinger med en rigid række af generende arbejdsnedlæggelser. Fremfor at blive siddende i forhandlingslokalet og ansvarligt fra begge parters side at blive enige om den næste overenskomst. Men eksemplet med arbejdsgivernes tilbud til rengøringspersonalets kommende løn- og arbejdsforhold illustrerer til fulde, hvorfor det ikke kan lade sig gøre at nå frem til »den danske model«, hvor strejker er en undtagelse.

Det er ganske enkelt næsten skandaløst, hvad arbejdsgivere åbenbart kan tillade sig at spille ud med anno 2019. De cirka 1500 organiserede rengøringsmedarbejdere »tilbydes« i fremtiden at nøjes med 20 dages ferie (i dag 30), tillæg for overarbejde bortfalder, og alle arbejdsdage er ens. Det vil sige ingen særlige tillæg for at arbejde i weekender eller helligdage. Det er selvfølgelig forhandlingstaktik. Heller ikke arbejdstagere er blege for at begynde med at melde helt ublu krav ud om eksempelvis lønstigninger, som virksomheder ikke nødvendigvis har indtjening nok til at betale. Men når arbejdsgiversiden i den organiserede del af branchen melder så hårdt ud, er det, fordi man åbenbart tror, at medarbejderne vil acceptere blot at beholde status quo og fastholde allerede erhvervede rettigheder.

Men det usle tilbud blotlægger også en anden beklagelig konsekvens af det tyske arbejdsmarked i visse brancher. For de organiserede arbejdstagere inden for rengøring kæmper også mod det sorte marked. Der foregår masser af uorganiseret rengøring til endnu dårligere vilkår. Men det kan aldrig være et argument for at gøre tingene uacceptabelt dårligere for dem, der sætter en ære i at gøre rent og endda også betaler deres indkomstskat. De virksomheder og de privatpersoner, der har egne »aftaler« med »rengøringsfirmaer«, burde se sig selv i spejlet, og overveje, om man egentlig betaler det, man skal. Som samfund er vi også altid kun summen af ordentlig anstændighed. Held og lykke med strejken på onsdag og det videre forløb.

kommentar
deling del

Skriv et svar