Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Den stigende fattigdom

Påstand: I Danmark ville en sådan udfordring flytte stemmer. I Tyskland gør den ikke.
Den velrenommerede Bertelsmann Stiftung offentliggjorde mandag endnu en tankevækkende analyse af samfundsudviklingen i Tyskland. Analysen viser, at den såkaldte alderdoms-fattigdom stiger i Tyskland. I dag udgør andelen af pensionister, der ikke kan klare sig selv, 15 procent af befolkningen. I 2036 er det tal steget til tyve procent af befolkningen. »Alters-Armut« er defineret som et beløb på under 958 euro (7000 kroner) om måneden efter skat og lovpligtige forsikringer. Især selvforsørgende kvinder er en udsat gruppe, der kun vil stige i årene frem. Bertelsmann har regnet sig frem til, at der i 2036 vil være knap 28 procent enlige kvinder over 67 år, som ikke vil kunne klare dagen og vejen uden offentlig hjælp. Denne triste forudsigelse må undre i et land, der igen og igen med rette er stolt af at være “Export-Weltmeister”. Bertelsmann ser to forklaringer: Det er især kvinder i lavtløn-sektorer, der er udsat for afbrudte karriereforløb. I Tyskland er det fortsat kvinderne, der trækker læsset fuldtids derhjemme, mens børnene er små. Dermed kommer denne gruppe til at mangle pensionsindbetalinger. Den anden årsag er, at presset på pensionsordningerne vil stige så meget de kommende år med færre arbejdsaktive indbetalere, at pensionen også af den grund bliver mindre.
Undersøgelsen præsenteres dagen efter en SPD-kongres, hvor forbundskansler-kandidaten Martin Schulz i over en time talte om behovet for mere social retfærdighed. SPD har ovenikøbet for nylig fremlagt et nyt forslag for netop at sikre en rimelig pension til flere. Med andre ord: SPD gør alt det rigtige.

 Tyskland er og forbliver et noget mere konservativt land end Danmark
Jørgen Møllekær

Omend valg som bekendt først afgøres på selve valgdagen, er det alligevel mere end svært at se, hvordan SPD skulle kunne hale ind på CDUs utrættelige frontløber, Angela Merkel. Også hun hævder jo, at Tyskland er et velfærdsland, »ein Wohlfahrtsstaat«. Merkels store fordel er, at det brede flertal også har det ganske godt. Og måske netop – men ikke kun – har det så godt, fordi underklassen – for det er det vi taler om – ikke er større end den er.
Den indledende påstand om, at en sådan dyster prognose, som den Bertelsmann nu præsenterer, ville kunne ændre noget i Danmark, men ikke afgørende her i Tyskland, må derfor blandt andet også hænge sammen med graden af solidaritet i samfundet. Det skal ikke nødvendigvis forstås som en pegen fingre af den tyske model. Men interessant er det at notere en dyb forskel på dette område. Der findes bestemt også folkepensionister i Danmark, der ikke har ret meget at rutte med. Men hvis mere end hver fjerde enlig pensionist skulle bede om fattigdomshjælp i Danmark, ville der være så mange stemmer i det, at det i det mindste kom højere op på den politiske agenda end syd for grænsen. At være borgerligt indstillet i Tyskland har set herfra en stærkere glød end i Danmark. Også godt hjulpet af, at der nordpå er et større spektrum af partier, der kan gøre sig gældende.
I Tyskland er det fortsat et spørgsmål om enten-eller i en parti-struktur, hvor der indtil videre fortsat synes at være to store politiske hovedaktører. Enten CDU/CSU eller SPD. Sidste gang, SPD havde regeringsmagten i Berlin, var under Gerhard Schröder fra 1998 til 2005. Ellers skal vi helt tilbage til Helmut Schmidt op til 1982. Tyskland er og forbliver et mere konservativt land end Danmark. Dermed også indbefattet accepten af, at man her åbenbart fint kan leve med en betydelig relativ fattigdom, som er prisen for den såkaldte tyske velfærdsmodel. På det her område er det en fattig velfærd.

kommentar
deling del

Skriv et svar