Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Den finske 
borgerløn

Ville man dovent slænge sig i sofaen resten af sine dage?
Jørgen Møllekær

Hvad ville det gøre ved os, hvis man ikke var pisket til at tage på arbejde hver dag for at tjene til føden. Ville man dovent slænge sig i sofaen resten af sine dage? Eller ville man efter en indledende, måske også længere, ferie påtage sig et større samfundssind igen?

I Finland ville forskere prøve at finde ud af det. I 2016 var ideen at udvælge 2000 tilfældigt udvalgte borgere og give dem en borgerløn, en økonomisk grundsikring, for så at forske i, hvad det ville medføre. Det er en interessant diskussion. De fleste af os født før 1980 er opflasket med en DNA, der handler om at gå på arbejde. De unge i dag tænker anderledes. Den såkaldte Generation Y (født 1980-1995) og Z (født 1996-2009) har oplevet finanskrisen i deres opvækst, og de skærer ned på materielle ejendele. Bortset fra en iPhone udskydes de store materielle goder som ejerbolig eller bil længst muligt. For dem er et meningsfuldt liv med store forandringsmuligheder vigtigere end at skylde for store beløb i banken.

Desværre for det finske eksperiment kom der et regeringsskifte i vejen. En ny konservativ-liberal regering kasserede den oprindelige ide. I stedet har man udvalgt 2000 tilfældige langtidsledige, som hver især månedligt har modtaget 560 euro. Det politiske håb var så, at denne udsatte gruppe ville være bedre i stand til at finde en vej tilbage til arbejdsmarkedet, når man ikke skulle leve op til rigide krav om at sende x-antal jobansøgninger afsted hver uge.

I torsdag præsenterede forskerne så delresultater fra eksperimentet. Med meget blandede resultater. Mange af de langtidsledige holdt fast i deres rutiner med at besøge jobformidlingen, som de havde været vant til. Og det overrasker forskerne ifølge Die Welt. For man havde samtidigt med borgerlønnen udstedt den garanti, at de langtidsledige kunne få lov til at beholde borgerlønnen samtidig med, at de begyndte at tjene egne penge, hvis de fandt arbejde. Ovenikøbet til en lavere beskatning: 41 procent i stedet for de sædvanlige 53 procent i skatter og afgifter. Men den gulerod var der ingen der tog til sig, i hvertfald ikke så signifikant at man kan tale om en varig forandring. Kun humøret og selvbevidstheden var steget en anelse hos de langtidsledige.

Den 14. april er der igen valg i Finland. Flere partier på venstrefløjen har sagt, at de støtter at den oprindelige tanke med borgerløns-eksperimentet. Hele verden kigger fortsat mod Finland.

kommentar
deling del

Skriv et svar