Single Daily
af

Raning Krueger

Leder: Demokratiet koster – men pengene er givet godt ud

Udgifterne til valgtilforordnede og reklamematariale stiger til 92 millioner euro.
Raning Krueger

Udgifterne til valgtilforordnede (Wahlhelfer) og til valgbreve er i forbindelse med forbundsdagsvalget steget til en samlet rekord-udgift på 92 millioner euro. Men inden vi hidser os op, skal der lige nævnes et andet tal: Reklamebranchen i Tyskland bruger omkring 20 milliarder euro om året.

For deres indsats på over 10 timer får de omkring 650.000 valgtilforordnede en skriftlig tak og 25 euro. Disse 25 euro, som så pænt kaldes forfriskningspenge (Erfrischungsgeld), er ikke noget nyt, men de er netop blevet forhøjet med fire euro. Det skal gøre det mere attraktivt at hjælpe til på valgdagen den 24. september.

Især i storbyerne mangler der stadig hjælpere. Her satser byforbundet på at opfordre medborgerne personligt til at give en hånd med. De fire euro ekstra fremhæves af indenrigsministeriet i Berlin som hovedårsag til, at de samlede udgifter når en rekordhøjde på 92 millioner euro. Det forrige forbundsdagsvalg kostede stat, delstater og kommuner 77 millioner euro. Berlin betaler de 25 euro, men kommunerne må godt lægge lidt oven i, hvis det hjælper med til at finde nok folk.

Staten overtager også udgifterne til postforsendelse af valgmaterialet. Posten har netop forhøjet sin brevporto, men vil ikke røbe, hvor meget koncernen tjener på disse »udgifter til demokratiet«, når valgmaterialet skal sendes ud til de 61,5 millioner stemmeberettigede borgere i Tyskland.

Partierne tøver lidt, når det gælder oplysninger om deres udgifter til valget. Men de er generelt steget, fremgår det af partiernes lovpligtige oplysninger. CDU og CSU er topscorere med 30 millioner euro til plakater, kuglepenne og brochurer.

SPD deltager i ræset med 24 millioner euro, én million mere end i 2013. Die Linke har forhøjet sit valgbudget fra 4,5 til 6,5 millioner euro, mens FDP er gået fra fire til fem millioner. De Grønne bruger uforandret 5,5 og AfD som endnu ret nyt parti tre millioner euro.

Sammenlagt har partierne officielt udgifter på 75 millioner euro. En del af summen får partierne refunderet som »Wahlkostenerstattung« fra staten og dermed fra skatteyderne. I 2013 var det 70 millioner euro.

Reklamebranchen og tv-kanaler tjener næsten ingenting på valget, når man sammenholder deres omsætning på 20 milliarder euro med valgkampens offentlige udgifter på 77 millioner i 2013, mens de aktuelle tal for det forestående valg først foreligger mere detaljeret i 2018. Private firmaer og tv-medier må endda give store rabatter for at få partierne til at købe valgreklame.

Nu kan man med rette diskutere, hvilken slags reklamer og hvilke udgifter der er rimelige, især når vi skatteydere efter hvert valg skal betale gildet.

Men demokratiet koster. Et autoritært styre eller et diktatur uden valg og demokratiske alternativer kan medføre langt større omkostninger.

kommentar
deling del

Skriv et svar