Single Daily
af

Holger Johannsen

Leder: De politiske partier 
vejrer morgenluft

Måske bliver Trump, Putin­, Erdogan og Co. endda demokratiets­ frelsere - 
uden at ville det.
Måske bliver Trump, Putin­, Erdogan og Co. endda demokratiets­ frelsere - 
uden at ville det.

»Hvad nytter det at gå til valg og sætte et kryds på stemmesedlen hvert fjerde eller femte år? Politikerne gør da alligevel kun det, de har lyst til.«

Det har åbenbart været holdningen i store dele af befolkningen de seneste år. Valgdeltagelsen har været dalende i flere år, uanset om det nu drejer sig om kommunalvalg, landdagsvalg eller forbundsdagsvalg. Politikerlede er et spøgelse, der går rundt i hele Europa. Borgerne kan åbenbart ikke længere genkende deres behov i de store såkaldte folkepartiers valgprogrammer. Det prøver højrepopulistiske bevægelser som AfD at udnytte.

Men pludselig ser det ud til, at piben får en anden lyd. Mange mennesker er åbenbart blevet bekymret over populisternes uigennemtænkte gøren og laden. Populisterne er åbenbart ikke så populære længere. Det ser nemlig ud til, at stemningen vender, ikke mindst blandt unge mennesker, der nu for første gang kan gå til valg.

Forleden kunne man se i den regionale nyhedsudsendelse Schleswig-Holstein Magazin, at flere unge fatter interessere for politik og de etablerede partier. Socialdemokraterne i Slesvig-Holsten glæde sig over 600 nye medlemmer siden januar. CDU melder om 380 nye medlemmer, og De Grønnes medlemstal er også vokset mærkbart siden årsskiftet. De tre adspurgte partier fortæller samstemmende, at det først og fremmest er den unge generation, som har besluttet sig for at være en aktiv del af det politiske liv.

Lignende udviklinger meldes også fra andre tyske delstater. I Sachsen og Sachsen-Anhalt for eksempel er der ligeledes tegn på en holdningsændring blandt unge mennesker. Både CDU, SPD, De Grønne og Linke vinder frem i medlemstallene.

CDUs generalsekretær i Sachsen, Michael Kretschmer, ser allerede en grundlæggende tendens i tallene: »Borgerne i Tyskland har genvundet tilliden til politikken igen.« SPD i Slesvig-Holsten forklarer medlemstallenes positive udvikling med »Schulz-effekten«, altså med den forbavsende store popularitet hos SPDs kanslerkandidat, Martin Schulz. Politikforsker Joachim Krause fra universitetet i Kiel mener, det må være USAs præsident Trump og andre populisters skyld: »Mange borgere er blevet forskrækket over, at populistiske bevægelser vinder frem verden over, og derfor tænker specielt unge mennesker måske nu, at de må gøre noget for at forhindre, at populisterne endnu mere vinder frem«, forklarer den politiske forsker.

Det lyder alt sammen logisk og gør en fortrøstningsfuld. Men et det virkeligt tilladt at drage den konklusion? SSWs landssekretær, Martin Lorenzen, har ikke konkrete tal på mindretalspartiets seneste medlemsudvikling. Men også han sporer en medlemstilgang hos SSW siden årsskiftet. Han forklarer det med den stigende interesse for politik mere med en øget medieinteresse i politiske partier, da der i år både er landdagsvalg i forskellige delstater og forbundsdagsvalg. »Det har altid en positiv indflydelse på medlemstallene i de politiske partier, når der er så meget valgomtale i medierne«, siger Martin Lorenzen.

Det er er svært at vurdere, hvor meget et aktuelt stigende antal partimedlemmer allerede er tegn på en grundlæggende holdningsændring. Måske er det bare et øjebliksbillede, måske er det mere. Hvis de unge mennesker virkelig udvikler en vedvarende interesse for politik og partier, så ser det nok alligevel ikke så sort ud for demokratiets fremtid.
Måske bliver Trump, Putin, Erdogan og Co. endda demokratiets frelsere – uden at ville det.

(Foto: Arkiv/Federico Gambarini/dpa)

kommentar
deling del

Skriv et svar