Single Daily
af

Raning Krueger

Leder: De nuværende olieboringer er desværre sikret ved lov

De nuværende olieboringer er sikret ved lov. Det er nye prøveboringer ikke. Dem kan Jamaica-koalitionen i Kiel bestående af CDU, FDP og De Grønne fint afvise og køre videre som gratister i vadehavspolitikken.

På side 64 i koalitionsaftalen står der hele to sætninger om olieboringer i Nationalparken Vadehavet: »Olieboringer i nationalparken står i modsætning til målene med en nationalpark. Olieboringer er dog lovsikret (Bestandsschutz) med hensyn til boreplatformen Mittelplate.

Vi afviser dog efterforskningsboringer i Nationalparkområdet«. Sådan lyder de to linjer koalitionsaftalen, som har været et stort stridsmål i årtier, og hvor CDU og FDP på den ene side og De Grønne (og især SSW) på den anden side har udfægtet mange kampe.

Men sådan lyder altså de »fredsaftaler«, som især regeringschef Daniel Günther (CDU) er så stolt af, at han allerede fabulerer om ti år med Jamaica.

 De fleste mennesker vil vel ud fra deres sunde fornuft mene, at en nationalpark og verdensnaturarv er en avanceret form for miljø­politik.
Raning Krueger

Mange borgere og politikere i Tyskland har det ikke godt med, at landet er afhængig af energiimport af olie fra blandt andet Mellemøsten og gas fra Rusland. Samtidig vil man i Tyskland føre en rimelig miljøpolitik, som har ført til fredning af Vadehavsområdet, der har fået status af nationalpark.

Men netop i Vadehavet har energiselskabet RWE Dea nu i over 30 år boret efter olie. I 2010 under Carstensen-regeringen i Slesvig-Holsten fik selskabet forlænget sine tilladelser til 2041.

Derudover vil RWE helst udvide sine aktiviteter med flere prøveboringer ud for Ditmarskens kyst, hvor man formoder, at der er et oliefelt med 23 millioner kubikmeter oliereserver. Det vil udvide Tysklands egne oliereserver med to tredjedele.

De fleste mennesker vil vel ud fra deres sunde fornuft mene, at en nationalpark og verdensnaturarv er en avanceret form for miljø­politik. Olieboringer hører simpelthen ikke hjemme i nationalparken.

1,4 millioner tons olie om året har hidtil sikret delstaten i alt 720 millioner euro i afgifter, og olie­boringer sikrer omkring 1000 arbejdspladser i regionen. Sikringen af arbejdspladser er bestemt ikke at kimse ad.

Der føres fortsat en mudret politik, når det gælder olieboringer i Vadehavet.
Raning Krueger

Til gengæld er mange tusinde mennesker på vestkysten afhængige af turisme og et rent miljø. Fiskerne og andre brugere har med fredningen fået pålagt begrænsninger af deres traditionelle aktiviteter i Vadehavet. Det går ­ikke i spænd med, at oliekoncerner får frie tøjler.

Indtil for få år siden gennemførte forbundsværnet endda skydeøvelser med små ­raketter i Vadehavet.

Mon ikke netop det er en understregning af, hvor splittet sindene efterhånden er i politik og erhvervsliv. Etiketsvindel og selvmodsigelser bliver næppe mindre, når store EU og dens kæmpe (miljø)bureaukrati blander sig i sagerne.

Den tidligere CDU/FDP-regering råbte nærmest hurra for flere prøveboringer. Kystkoalitionen så »meget skeptisk« på flere boringer, hvis påvirkning på Vadehavet ikke kan bortforklares.

Ind imellem kan man godt være i tvivl om, om tudser og sjældne græsarter virkelig skal blokere for 2000 arbejdspladser ved Airbus i Hamborg eller for vigtige nye vejforbindelser som A 20.

I Vadehavet må der til gengæld sættes et andet regnestykke op, hvis vi fortsat skal tale om »Nationalparken«.

Politikere må træffe et valg mellem økonomi og miljø. Men under alle omstændigheder bør de endelig stoppe forskelsbehandlingen i form af den kendte og uskønne blanding af etiketsvindel, fremmedgørelse af lokalbefolkningen og bukken for koncerner. Der føres fortsat en mudret politik, når det gælder olieboringer i Vadehavet.

kommentar
deling del

Skriv et svar