Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Dansk-tysk fejltagelse

Hvorfor er der i dag så få politikere, der tør stille sig op imod folkeviddet?
Hvorfor er der i dag så få politikere, der tør stille sig op imod folkeviddet?

Det er lykkedes Danmark at få Tyskland ombord i debatten om børnepenge, der gives til udenlandske arbejdstagere, hvis børn fortsat bor i det oprindelige hjemland.

Indrømmet – ud fra en overfladisk betragtning virker det en smule bizart. Men familier, hvor ægtefællerne er skattepligtige i hver sit land, har krav på at få børnepenge til ens børn fra en så at sige udenlandsk stat.

Grundprincippet er såre fornuftigt. Betaler du din skat, som du skal, har du også krav på alle de goder, som alle andre får. Punktum. Men nu vil stærke kræfter i både Danmark og Tyskland altså til at skelne. Baggrunden er simpel og set herfra en usmagelig leflen for egne vælgere. Når først Danmark og nu altså Tyskland ifølge Jyllands-Posten torsdag er med på, at der skal gribes ind, så er det udviklingen i antallet af især arbejdstagere fra Polen og Rumænien, der siden finanskrisen i stigende tal er taget til vestlige EU-lande for at arbejde. Og da man nu engang betaler sin indkomstskat i det land, hvor man arbejder, opstår der samtidig den situation, at man også opnår de samme rettigheder som alle øvrige borgere. Men i takt med stigmatiseringen af især arbejdstagere fra de to førnævnte lande, er der kommet politisk fokus på, at det skulle være rivende galt. At de pågældende arbejdstagere angiveligt skulle spekulere i at tage et arbejde i et vestligt EU-land alene af den årsag, at man oveni lønnen kan få børnepenge til børn, der er hjemme – typisk hos mor i Polen eller Rumænien.

Ifølge Jyllands-Posten viser tallene, at der i 2013 var cirka 750.000 familier, der modtog børnepenge. Af dem var cirka ti procent – 67.700 – udenlandske statsborgere. Og af dem var der så 5090, hvis børn fortsat boede i det oprindelige hjemland. Disse godt 5000 modtagere af danske børnepenge, fik i gennemsnit udbetalt 1440 kroner månedligt. Et beløb, der skal ses i forhold til, at tæt på 100 procent af de 5090 formentlig har betalt væsentligt mere i dansk skat pr. måned, end de har fået retur i børnepenge.

Det er kernen i denne diskussion. For ja: 5000 gange 1440 giver 88 millioner kroner ud af det danske statsbudget. Og 88 millioner til børnefamilier i de mindre velstående EU-lande i Østeuropa, det lyder da også af noget. Men 88 millioner er for det første pebernødder i det danske statsbudget. For det andet, og langt væsentligere, så glemmer fortalerne for nu at u-ligebehandle arbejdstagere efter familieforhold, at disse kære østeuropæere bidrager med langt mere til statskassen, end de koster Danmark eller Tyskland. For Danmarks vedkommende dokumenterede en undersøgelse i 2016 netop dette aspekt, som bare ignoreres i den politiske debat.

Hvorfor er der i dag så få politikere, der tør stille sig imod folkeviddet? For i stedet at argumentere med rationaler. Det er jo helt Trumpsk, at der langt ind i regeringskredse i Danmark og nu altså også i Tyskland er begavede og vidende politikere og ministre, der reelt taler imod bedrevidende. Forklaringen er enkel: Dybt inde i vel samtlige borgerlige partier og endda i Socialdemokratiet er der en så dybt siddende frygt for, at man risikerer at miste endnu flere vælgere til populistiske partier, så man er villig til at give køb på almindelig sund fornuft.

Disse vandrende arbejdstagere malker ikke offentlige ydelser, men er en gevinst for både den danske og den tyske økonomi. De får jo kun fodfæste, hvis der er et arbejde. Så de 88 millioner danske kroner til børnepenge er godt givet ud i det samlede samfunds-regnestykke. Vi har brug for deres arbejdskraft. Og i øvrigt gør det vel ikke noget, hvis vi rige vesteuropæere også på den måde er med til at løfte samfundsudviklingen hos de nye østlige EU-medlemmer?

kommentar
deling del

Skriv et svar