Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Danmarks nye sprogstrategi

Den blev lovet til efteråret.

Og på den næstsidste dag i november kom den så: Danmark har ikke bare fået sig en ny sprogstrategi, men tilmed 100 millioner kroner for over en femårig periode også at gøre noget ved det. Det bliver et langt og sejt træk, men stor ros herfra for nu for første gang også at sætte handling bag erkendelsen af, at engelsk ikke er tilstrækkeligt til at kunne begå sig ude i verden.

Straks i 2018 går man i gang med at skabe et helt nyt nationalt sprogcenter, der skal placeres både øst og vest for Storebælt. Og det er herfra, at der frem til 2022 skal arbejdes intenst med at få set på, hvordan man også i praksis kan få flere til at lære mere end et fremmedsprog på højt niveau. Sprogcenteret skal have fokus på hele fødekæden. Lige fra de mindste i grundskolen, i gymnasier og på de videregående uddannelser.

Det er også ved at være sidste udkald. En af Danmarks fremmeste forkæmpere for større sprog – og herunder tyskkundskaber, er prorektor på Københavns Universitet, Lykke Friis. Hun har gentagne gange offentligt beklaget sig over, at end ikke det hæderkronede Københavns Universitet kan fastholde tilstrækkeligt med studerende på højt niveau i tysk og fransk. Og nu er den altså langt om længe trængt ind.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) udtalte i forbindelse med lanceringen af denne nye nationale sprogstrategi, at »det er vigtigt, at danskere kan begå sig i Tyskland og Frankrig, fordi vi er en oldgammel handelsnation og en åben økonomi.« Tak for det. Regeringens indsats for at udbrede flere fremmedsprog består ud over et helt nyt nationalt kompetencecenter af i alt syv punkter. Blandt dem er der et naturligt fokus på at hæve kvaliteten blandt fremmedsprogslærerne.

Desuden skal alle kommuner nu udfærdige lokale sprogstrategier for deres egne uddannelsesinstitutioner.
De får travlt med besøg nordfra i Tønder, Aabenraa og Sønderborg, der allerede har fremrykket tysk-undervisningen i folkeskolen fra den obligatoriske 5. til 3. klasse eller sågar til børnehaveklassen.

I Sønderjylland har indsigten i, at der bør gøres mere ud af tysk, af indlysende grænsenære grunde ligget lige for. Men det er langt fra gjort med det. Tysk bør som minimum læres på lige så højt niveau som engelsk i hele Syddanmark. Og gerne hele resten af Jylland. I hovedstadsområdet og andre steder kan man diskutere, om Danmarks samlede behov for at blive bedre til fremmedsprog ikke også bør inkludere andre fremmedsprog end tysk.

Selvfølgelig er der også behov for andre sprog, hvor vi enten har eksportpotentiale eller kulturelt fællesskab med de pågældende lande. Og et kommende Danmarks-kort må gerne se meget broget ud i forhold til, hvilke fremmedsprog der trækker mest. Kommer Femernbælt-forbindelsen, vil der helt naturligt også på Sydsjælland og Lolland-Falster opstå et behov for at lære mere tysk.

Det skal blive spændende at se, hvordan dette nye sprog-fokus vil blive taget imod de forskellige steder.
Det er også vigtigt at sige, at de 100 millioner kun kan være en start. Det er såre fornuftigt i første omgang at kortlægge behovet ved hjælp af dette nye sproglige kompetencecenter.

Når den fase er på plads, skal der investeres langt mere i fremmedsprogsundervisningen på lærerseminarier. Og kommunerne skal sættes i stand til at undervise mere i flere sprog. Det er ikke gratis. Men pengene vil komme flerfold igen, for en genopdagelse af de store muligheder ikke mindst hos naboen i syd vil i sig selv ikke kun øge eksporten, men også på andre områder give helt nye dynamikker mellem Danmark og Tyskland. Det glæder vi os til.

kommentar
deling del

Skriv et svar