Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Bulderbassen Schröder

Mistanken om vennetjenester i forbindelse med Schröders nyeste post er nærliggende.
Jørgen Møllekær

Én ting kan man ikke tage fra eks-kansler Gerhard Schröder.

Manden er karismatisk og derfor en person, man også langt ud over hans socialdemokratiske kansler-periode fra 1998 til 2005 fortsat bliver nødt til at beskæftige sig med.

For Gerhard Schröder, i dag 73 år, beviser til stadighed, at han stadig er modig i sin fortsatte higen efter magt og indflydelse. Andre vil mene, at »der Altkanzler«, som tyskerne ynder at kalde deres tidligere regeringschefer, blot er egenrådig og hensynsløs som så ofte før.

I de her dage deler han vandene ikke mindst i sit gamle parti. Blot få dage efter det nært forestående forbundsdagsvalg, bliver Schröder sidst i september nyt bestyrelsesmedlem i den russiske oliekoncern Rosneft.

Et arbejde, der honoreres med svimlende 300.000 euro årligt.

Rosnefts administrerende direktør siges at have meget tætte bånd til Ruslands præsident Putin. Schröder og Putin har fastholdt kontakten, der har udviklet sig til et personligt venskab, lige siden han forlod Bundeskanzleramt dengang i 2005, da Merkel tog over.

Så mistanken om vennetjenester i forbindelse med Schröders nyeste post er nærliggende.

Forargelsen over hans aktive medhjælpen i russiske interesser handler også om, hvorvidt det primært er det fyrstelige bestyrelseshonorar, der driver den 1,74 meter høje eks-kansler. Men endnu større er kritikken, fordi Schröder nu og tidligere, hvor han kæmpede for den russiske gasledning i Østersøen, personligt nærmest boykotter de sanktioner, som EU har vedtaget overfor Rusland, siden landet annekterede Krim fra Ukraine.

Mange ikke mindst i SPD frygter, at Schröder med sin nye olie-post, skubber sit gamle parti endnu mere sikkert frem mod et gedigent valgnederlag den 24. september. For det klinger umiddelbart ikke ret godt sammen med kampen for større lighed, når Schröder gør ting, der bedre passer til en ultra-liberalistisk tankegang.

Fra SPDs particentral i Berlin har det forlydt, lettere syrligt, at den nuværende socialdemokratiske kanslerkandidat Martin Schulz i hvert fald ikke kunne forestille sig engang at gøre noget lignende som Schröder.

»Der Altkanzler« selv afviser kritikken som noget vås. Blandt andet med henvisning til, at Rosnefts flere tusinde ansatte med base i Tyskland givetvis er glade for at have en stærk tysk stemme på bestyrelsesmøderne i Moskva.

Manden splitter fortsat vandene.

På den anden side kan man – rent magtpolitisk – også argumentere for, at Schrøder i sit russiske diplomati kan – og muligvis aktivt er – ganske nyttig for den tyske regering og os i Vesten som sådan.

I en tid med meget kølige og dårlige vibrationer mellem Berlin og Moskva, er det slet ikke så tosset at have en, der uformelt, kan hjælpe med at trække i trådene bag kulisserne.

Schröder kan skydes ind som en buffer, russerne har tillid til. Og han kan gøre ting, som en fungerende tysk kansler eller udenrigsminister ikke vil eller må.

Man må, måske naivt, i hvert fald håbe, at Schröder udover at tjene godt som pensionist, på denne måde fungerer som tillidsskabende ambassadør i en tid, hvor retorikken mellem Øst og Vest er bekymrende hård og ofte uforsonlig.

Tidligere kansler Gerhard Schröder (SPD) deler vandene i disse dage.
(Foto: Swen Pförtner, dpa)

kommentar
deling del

Skriv et svar