Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Børne-fattigdom er udbredt i Tyskland

Børn får afslag på hjælp til at købe farveblyanter­.
Jørgen Møllekær

Ifølge en ny undersøgelse er der på trods af henved ti års stærk tysk økonomi fortsat rigtig mange børn, der er ramt af regulær fattigdom. Helt præcist 1,510 millioner børn under 14 år er afhængige af tysk socialhjælp, den såkaldte Hartz IV.

Det er godt nok et lille fald siden 2016, da der var 1,558 millioner børn i fattigdom. Men sammenlignet med den samfundsøkonomiske vækst i samme periode fastholdes mange børn i fattigdom. Og det skyldes ikke, at begge forældre nødvendigvis er arbejdsløse. Lige godt halvdelen af disse udsatte børn (840.000) bor i familier, hvor enten mor eller far har et reelt arbejde (sozialversicherungs­pflichtige Beschäftigung).

Det er det tyske LO – Deutscher Gewerkschaftsbund (DGB) – der har analyseret de officielle statistikker fra Bundesagentur für Arbeit. Det gør DGB selvsagt også, fordi man har et politisk budskab med at have foretaget analysen: Og det er, at det fortsat er en »helt uacceptabel skandale« i så rigt et land som Tyskland. Det synspunkt kan vi herfra kun bakke op omkring. Det er og forbliver et mysterie, hvordan man i et land, der på mange andre måder er lige så veludbygget en velfærdsstat som Danmark, bliver ved med at acceptere denne enorme ulighed. For hvad taler vi konkret om? Børn der lever under fattigdomsgrænsen i Tyskland, får afslag på hjælp til at købe farveblyanter eller tilskud til juletræspynt og deslige. Det, man får, er penge til mad på 4,09 euro dag, det vil sige små 31 kroner. Desuden kan man modtage 2,68 euro månedligt til at købe bøger for. Er der noget at sige til, at samfundets fattigste generation efter generation på den måde fastholdes på den sociale bund?

DGB har også et klart bud på, hvordan tingenes tilstand kan forbedres. I stedet for socialhjælp handler det om at hæve mindstelønnen yderligere til de for tiden diskuterede 12-13 euro i timen, så lavtlønsfamilier bedre kan klare sig selv nogenlunde værdigt. Igen er vi herfra helt enige. Tyskland har Europas største lavtløns-arbejdsmarked. Det er der mange, der nyder godt af. Overskuddet på bundlinjen til firmaejeren eksempelvis. Men også vi forbrugere, der får en lang række ydelser billigere end i andre lande. Men hvori ligger den samlet set største samfundsgevinst? Er det ved at fastholde denne store og i mange tilfælde uværdige ulighed? Man kan hævde, at mange ting er blevet for dyrt i et land som Danmark. Men hvad er dyrest og skaber samtidig mest værdi også i økonomisk forstand? Et nogenlunde lige samfund, hvor mange har muligheder for et godt liv? Eller den tyske model? Set herfra er vi ikke i tvivl.

kommentar
deling del

Skriv et svar