Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Bør SSW genoverveje Berlin?

Et forbundsdagsmedlem fra SSW ville kunne åbne adskillige nye døre.
Et forbundsdagsmedlem fra SSW ville kunne åbne adskillige nye døre.

Tysk politik er tumultarisk i de her dage.

Fredag trak SPDs formand Martin Schulz sig fra den udenrigsministerpost, han ellers gik efter. Det er kun et år siden, at Schulz blev valgt med 100 procent af stemmerne til SPDs nye formandshåb. Også dén post har han droppet.

Schulz må antages at være helt færdig i politik. Hvad al denne ballade får af konsekvenser for SPD-medlemmernes votum til regeringsoplægget med CDU/CSU kan bedst beskrives med et enkelt ord: Usikkerhed.

Risikoen for et nej er bestemt til stede. Sker det, vil der inden for en overskuelig fremtid igen komme et valg i Tyskland. Det kan vel være, som nogle iagttagere tror det, at Angela Merkel vil forsøge sig med en mindretalsregering en tid. For så at udskrive valg første gang hun kommer i mindretal i Forbundsdagen. Får vi et valg igen i 2018, vil stemmerne »sidde løst«. Risikoen for et endnu et protestvalg som det i september, hvor AfD fik 12,6 procent af stemmerne, er nærliggende.

SPD risikerer at gå endnu mere tilbage. Det samme gør CDU/CSU. Vælgerne vil søge efter alternativer. Bør SSW i dén situation genoverveje at stille op til forbundsdagsvalget?

Vores mindretalsparti er også til forbundsdagsvalg fritaget for den sædvanlige spærregrænse. Man skal »kun« opnå det antal stemmer i Slesvig-Holsten, som det billigste slesvig-holstenske forbundsdags-mandat koster.

Og vi har været der før. Fra 1949 til 1953 sad Hermann Clausen, indtil da borgmester i Slesvig, i Forbundsdagen i Bonn, valgt og opstillet for SSW.

Modargumenter for at forsøge igen her mange år senere er der flere af. Vil det kunne give bagslag, hvis man så at sige stiller op nu i en politisk labil situation og dermed kan blive kritiseret for at ville snylte på især SPDs åbenlyse deroute?

Jo, den kritik udsætter man sig for. Ligesom det fortsat er en klar udfordring for et parti med så få kræfter, som SSW reelt har. Stiller man op til Berlin, kommer det til at koste andre steder. For man kan ikke sende hvem som helst.

På den anden side er der vel netop nu, også i Berlin, brug for nogle politikere, der på trods af meget høj bølgegang evner at formidle et politisk samarbejde. SSW gjorde det fremragende på den front i de fem års regeringssamarbejde fra 2012 til 2017 i Kiel sammen med SPD og De Grønne.

De tyske partier har ofte en anden (læs: hårdere) tilgang til tingene. Det samarbejdende folkestyre er en af flere væsentlige danske værdier, der er noget eksportpotentiale i.

Desuden ville hele mindretallet have stor gavn af igen at få mere indflydelse i Berlin. Et forbundsdagsmedlem vil kunne åbne adskillige nye døre, som de aktuelle besøg blandt andet til Forbundsdagens kontaktudvalg for mindretal ikke kan hamle op med.

Tanken, hvis den skal tænkes, bør også gøres bredere, end til blot at handle om mindretallets egne konkrete behov. For de er der bestemt stadig. Der er et og andet, som vi hjælpes med fra Danmark, som den tyske stat fint både kunne og burde overtage. Men et SSW-forbundsdagsmedlem skulle helt afgjort også spille en aktiv rolle i det dansk-tyske forhold helt generelt.

Ligesom Slesvig-Holstens ministerpræsident Daniel Günther helt naturligt tog SSWs Lars Harms med til sit tiltrædelsesbesøg i København tilbage i september, ville en SSWer i Berlin kunne være et naturligt bindeled for parlamentarikere og centralforvaltninger i både København og Berlin.

Hvis et sådant projekt kunne lykkes, har SSW alle muligheder for at gøre Sydslesvig mere synlig mellem København og Berlin. En spændende tanke, man måske burde summe lidt over.

kommentar
deling del

Skriv et svar