Single Daily
af

Raning Krueger

Leder: Betal din skat med glæde

I Syddanmark har et medlem af Liberal Alliance tidligere foreslået, at politikere og andre »offentlige personer« skal fremstå med navn, titel og årlig indkomst, når de stiller op i medierne. Det skal nemlig være op til skatteborgerne at vurdere, om folk er deres løn værd, siger Marianne Mørk Mathiesen.

Uhada! Det vil nok pine især liberale politikere, der ofte har et særligt forhold til den hellige mammon. I Kiel og Berlin var det svært nok at blive enige om en oplysningspligt om biindtægter for fuldtidspolitikere. Og i sidste uge drøftede landdagen i Kiel »Paradise Papers«. Her blev det atter gentaget, at ikke alt, som er lovligt, også er moralsk okay eller legitimt.

Det minder om den legendariske SSW-politiker, Karl Otto Meyer, som fik kollegerne i landdagen til at ryste på hovedet, da han fra landdagens talerstol kom med opfordringen »Betal din skat med glæde!«

Nu var Karl Otto Meyer kendt for at være uselvisk, både som menneske og som politiker. En Wolfgang Kubicki (FDP) vil nok aldrig komme med lignende udtalelser, og andre vil måske mene, at den lukkede afdeling ville være det rette sted for den holdning.

I tysk politik tales der hellere om skattelettelser for topindkomster og nedskæringer på det sociale område. Mange koncerner og velbjærgede slipper i forvejen med at betale langt mindre i skat end arbejdstagere og mindre firmaer. Ved de 226 private indkomstmillionærer kommer skattemyndighederne på besøg hvert tiende år.

Mere end ti af de 126 stillinger som skatteinspektører er ikke besat. Inspektørerne finder ellers i snit skatterestancer på 165.816 euro. Indtægterne går dog til staten, mens delstaten må betale stillingerne.

Det kan være interessant at kaste et blik nordpå. I Norge har borgerne i mange år haft offentlig tilgang til skattelisterne, både på papir og via internettet. Det praktiseres i fuld overensstemmelse med offentlighedsloven. Skattelisterne viser, hvad folk året forinden har haft i indkomst, hvad de har af ejendom(sværdier) og af formue i banken. Offentliggørelsen begrundes med, at skattelisterne siger noget om, hvordan værdierne i samfundet fordeler sig. Skattelisterne bidrager til at tage temperaturen på den økonomiske udvikling, så vurderingen ikke kun overlades til en håndfuld såkaldte vismænd. Ikke mindst skal skattelisterne vise, hvor meget den enkelte yder til fællesskabet i form af skat.

Selvfølgelig har offentliggørelsen af skattelisterne altid været omdiskuteret. Finansdepartementet i Oslo vil helst forhindre, at også andre lægger listerne ud på internettet. Men bortset fra det kommer klagerne mest fra enkelte rige nordmænd.

Tilhængerne af offentliggørelsen, deriblandt den samlede presse, minder derimod om, at det i det moderne, demokratiske samfund er hemmeligholdelsen, som skal begrundes, ikke åbenheden. Ingen tvivl om, at offentlige skattelister også kan fremme janteloven og misundelse, når folk ser, hvad naboen og den lokale stortingsrepræsentant tjener og har i formue.

Den slags skattelister ville nok medføre et ramaskrig – om ikke borgerkrig – i Danmark og i Tyskland. Men tænk, hvis vore politikere i samfundsdebatten ville fokusere på, at skattebilletten også kan betragtes som den enkeltes bidrag til fællesskabet. I stedet for, at bistandshjælpen drøftes ud fra misbrugs-vinklen, dagpengene ud fra mistanken om dovenskab og sundhedsreformer ud fra øget brugerbetaling og ta-selv-risiko.

Skattelisterne fra Norge viser, at der er forskel.

Den enes drøm, den andens mareridt.

kommentar
deling del

Skriv et svar