Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Bådfusk i millionklassen­

Men kæden hopper af, når selvsamme Skat så intet har gjort for at inddrive de mange millioner.
Men kæden hopper af, når selvsamme Skat så intet har gjort for at inddrive de mange millioner.

Misundelse er en grim ting. Den såkaldte misundelses-afgift på lystfartøjer i Danmark er en af dem. Hører man til de heldige, der har råd til en sejl- eller motorbåd på to millioner kroner eller mere, skal man ikke kun leve med, at der kastes lange blikke efter ens fartøj rundt om i havnene.

Den del er endda ofte smigrende. Straks værre er det, at Danmark i mange år haft en særlig brandbeskatning på både. Man betaler p.t. ganske enkelt 1,34 procent i afgift af den værdi, som båden er forsikret til. Er forsikringsværdien eksempelvis to millioner kroner, skal der altså afleveres 16.800 kr. årligt oven i forsikringspræmien på måske 25.000 kroner for en god kaskoforsikring. Denne ekstraskat på både er et særligt dansk fænomen. Der er os bekendt ikke statsafgift på dyre heste, biler, sommerhuse eller hvad man nu kan have af fritidsinteresser, der løber op.

Derfor kan mandybest set heller ikke fortænke bådejere, der ejer både fra to millioner kr. og opefter, i at føle sig uberettiget behandlet og derfor at spekulere i at undgå afgiften. Og hvor der er et behov, er der et marked. Som vi har omtalt flere gange, og senest i avisen onsdag, er firmaet Club Maritim 09 med adresse i Flensborg en af disse »service-leverandører«.

Modellen forekommer tvivlsom. Den danske ejer afstår tre procent af ejerskabet til Club Maritim, som så sørger for en tysk bådregistrering, og vupti er båden rent juridisk nu tysk og kan derfor ikke pålægges den danske særafgift. Også selv om båden fortsat ligger i en dansk havn, og den danske ejer har fuld råderet over den båd, som vedkommende juridisk kun ejer 97 procent af.

Som det er fremgået af vores artikler, har de danske skattemyndigheder allerede for år tilbage fastslået, at den konstruktion ikke fritager for afgiften, når båden reelt kun befinder sig og anvendes i Danmark. En vurdering som endda de fleste landkrabber kan se logikken i. Men kæden hopper af, når selvsamme Skat så intet har gjort for at inddrive de mange millioner, der mangler i statskassen. Hvad er det lige, der forhindrer kontrol af det her? Som det også fremgår af vores dækning, udgør alene Club Maritims kunder muligvis et mistet skatteprovenu på et trecifret millionbeløb over de sidste ti år. Hvis danske bådejere snyder for i omegnen af 50 millioner kroner årligt, kan fire-fem skatte-medarbejdere på havnerundfart i Danmark vel hurtigt stoppe den her trafik. Hvorfor griber man ikke ind over for noget, der så åbenlyst er foregået i enhver dansk lystbådehavn i mange år?

kommentar
deling del

Skriv et svar