Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Ægteskabet for alle

Regerings-samarbejdet efter den 24. september må anses for at være lagt på hylden.
Regerings-samarbejdet efter den 24. september må anses for at være lagt på hylden.

Bang siger det, når man bliver forelsket i en anden.
Bang sagde det også i forbundsdagens retsudvalg onsdag, da SPD, De Grønne og Linke gennemtvang, at ægteskabet for alle skal gennemføres lige her og nu.
SPDs kanslerkandidat Martin Schulz bragte pludseligt emnet på banen i weekenden. I Tyskland som så mange andre lande er friheden til ens seksuelle observans grundlovssikret. Men derfra og så til at tillade ægteskaber på lige fod med ægteskabet mellem mand og kvinde har der været længere end så mange andre steder.
I Tyskland har bøsser og lesbiske siden 2011 kunnet indgå registrerede partnerskaber. Deraf medfølger en række rettigheder, men på visse punkter foregår der fortsat en forskelsbehandling. Blandt andet indtil for nylig i den økonomiske forskelsbehandling ved indkomstbeskatning. Men langt mere følelsesladede er de diskussioner, der handler om retten til børn. I dag kan et homoseksuelt par ikke i fællesskab adoptere et barn.
Her er vi straks ved en af kernerne i en debat, der har været ført mange gange i Tyskland i de sidste 25 år. Og som der velsagtens aldrig nogensinde kan opnås fuld enighed om. Hverken blandt politiske partier eller blandt menigmand: Når nu naturen kræver en mand og en kvinde for at producere et barn, har barnet så ikke ret til både en mor og en far? Det er i hvertfald ikke mindst CSUs pointe.
Forbundsdagens vicepræsident Johannes Singhammer fra CSU sagde onsdag til NDR, at netop det er afgørende for, at han ikke vil give homoseksuelle par samtlige de rettigheder, som flertallet har. At have en mor og en far er en livserfaring, som ikke kun vi har, men som har eksisteret igennem flere århundreder, som han sagde.

Læs mere: SPD vil have en afstemning om homoægteskaber i den her uge
Deroverfor står nutiden med andre familiemønstre i flere forskellige regnbuefarver end den fasttømrede mor, far og børn. Blandt andet SPDs retsordfører Johannes Fechtner udtalte onsdag, at »vi kan ikke have forelskelse på første og anden klasse«. Tysklands justitsminister Heiko Mass (SPD) er i lyset af skiftende familiemønstre enig:
»At ægteskabet er for alle, burde for længst være en selvfølge«, udtalte han.
Ingen kan erklære sig uenig i, at to kvinder eller to mænd kan udøve lige så meget omsorg for et barn, som en mand og en kvinde kan. De konservative er da heller ikke helt enige i deres afvisning af ægteskabet for alle. Slesvig-Holstens dugfriske nye ministerpræsident, 43-årige Daniel Günther, i øvrigt katolik og gift med en kvinde, har udtalt sig for at tage det sidste skridt. For hans generation af CDUere indtager et nyt standpunkt.
Når det efter så mange års diskuteren frem og tilbage i tysk politik nu pludselig ender med en fuldstændig liberalisering af samtlige ægteskabsformer, så handler det benhårdt om den forestående valgkamp til forbundsdagen i september. SPDs Martin Schulz er med sin snuptags-manøvre i denne sag lykkedes med at fremstille CDU som et gammeldags parti, der fastholder holdninger fra fortiden.

Læs mere: Tyske socialdemokrater afviser regering uden homoægteskaber
På fredag stiller CDU/CSU derfor sine medlemmer frit til navngivent at stemme, som de vil. Resultatet vil med stor sandsynlighed vise, at de konservative, på trods af yngre kræfter, med flest stemmer imod vil markere to ting: Dels at der bør være grænser for at give ægtepar, der biologisk set ikke er i stand til at få børn, alle rettigheder. Og for det andet stemmer CDU/CSU nej i protest mod SPDs noget uhørte enegang i denne sag.
SPD indgår som bekendt stadig i den fælles regering sammen med Merkels konservative. Det samarbejde må efter den 24. september senest nu anses for at være lagt endegyldigt på hylden.

kommentar
deling del

Skriv et svar