Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: 2:0 til Martin Schulz

Først om en måneds tid ved vi, om Martin Schulz vinder kampen mod sit partis dybe kvaler.
Først om en måneds tid ved vi, om Martin Schulz vinder kampen mod sit partis dybe kvaler.

Meget kan man sige om SPDs formand Martin Schulz.

Men der en enkelt faktor, man må respektere hos Martin Schulz: Manden er en fighter. Det så man allerede ved SPDs partikongres i december, da det gjaldt om at få lov til overhovedet at forhånds-sondere en mulig ny regering sammen med Angela Merkels union.

Og det så man igen søndag ved den ekstraordinære kongres i Bonn, hvor 642 stemmeberettigede delegerede skulle afgøre, om Schulz og Co. skulle have lov til at indgå reelle regeringsforhandlinger. Schulz var på talerstolen flere gange og fik som formand også det sidste ord. Med masser af patos og kampgejst, talte Schulz om et afgørende øjeblik i det tyske Socialdemokratis historie. Og fik den opbakning han kom efter.
Eller gjorde han? Med 362 ja-stemmer var stod kun 56 procent af partiet bag sin formand. Et flertal er et flerteal, jo vel. Schulz kan nu i de kommende dage og uger finpudse det 28-sider lange aftalepapir, som var resultatet af de såkaldte indledende sonderinger. Når 44 procent søndag stemte nej, så er det et meget stort mindretal, der klart har sagt fra i forhold til, hvor få socialdemokratiske mærkesager, man er kommet igennem med.

At SPD risikerer endnu en gang at blive den store taber, når tyskerne så skal til valg igen i 2021.
Man må sige, at det efter søndagens afgørelse nu står 2:0 til SPDs partiformand. Men om han vinder hele den langtrukne og meget besværlige kamp om at få lov til at danne regering, er stadig ikke afgjort. For om nogle uge kommer der nu til at foreligge et færdigforhandlet regeringsgrundlag. Det kommer formentlig til at fylde mere end 28 sider.

Martin Schulz. Foto: Wolfgang Borrs/NDR/dpa.

Martin Schulz. Foto: Wolfgang Borrs/NDR/dpa.

Og så skal de til at stemme igen hos SPD. Men denne gang ikke de godt 600 delegerede, som man kan se direkte ind i øjnene og holde flammende taler for på en partikongres. Nej, den sidste hurdle er i virkeligheden den allerstørste. For nu vil samtlige SPDs godt 440.000 medlemmer skulle sige ja eller nej til en ny omgang stor koalition – en GroKo – med forbundskansler Angela Merkel og de genstridige og ofte dybt nationalkonservative bayrere fra CSU.
Med andre ord: Først om en måneds tid ved vi, om Martin Schulz vinder kampen i og imod sit eget partis dybe og dybt forståelige kvaler ved endnu engang at tage et regeringsansvar på sig.

Omvendt ved forbundskansler Merkel nu også med det forholdsvis knebne resultat i Bonn, at hun i de kommende uger blive rnødt til at sikre SPD en større synlighed end den tidligere GroKo. Hvilket ikke er så ligetil for CDU/CSU. Mere plads til SPD kan kun opnås på bekostning af de borgerlige. Og Merkel har ikke den magt internt i unionen, som hun havde indtil for nylig.
Nu vil vi opleve i de kommende uger, at taburet-diskussionerne springer ud i fuldt flor. Vil SPD denne gang insistere på at få finansminister-posten, som både giver afgørende indflydelse, men også overfor befolkningen signaliserer, at man er “kassemesteren” i regeringen. Og: Bliver Martin Schulz ny udenrigsminister? Tidligere har han afvist alle spekulationer.

Men på det seneste er han kommet med mere tvetydige udtalelser, der godt kunne pege henimod “das Aussenministerium”. Schulz´s reele politiske styrke ligger afgjort i det internationale. Han skal ikke være ressortminister med masser af pligtarbejde, som ikke ligger til ham. Og han kan heller ikke nøjes med som nu bare at være den der fritsvævende partiformand. Hvis Schulz reelt vil være kansler engang, så skal han også selv u arbejdstøjet. Han har slidt for det må man sige. Og han ville være en god udenrigsminister for Tyskland oveni.

kommentar
deling del

Skriv et svar