Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: 100-året for Versailles

Derpå beordrede Clemenceau »bring tyskerne ind«.
Jørgen Møllekær

Fredag var en helt afgørende vigtig dag for Sydslesvig. For fredag var det præcis 100 år siden, at Første Verdenskrigs sejrsherrer i Spejlsalen på det pompøse slot Versailles lige vest for Paris fik Tysklands underskrift på fredstraktaten. Som bekendt fik freden fra Versailles store følger for os i Sydslesvig med de efterfølgende folkeafstemninger i 1920, der definerede den nye grænse, vi har haft lige siden. Og – i bagklogskabens lys – en grænse, vi ikke bare har lært at leve med efter de første årtiers fortsatte diskussioner, men anerkender den dag i dag.

Men mens vi i Sydslesvig godt kan huske 1920 og Versailles-traktaten, så er dens betydning for mange andre visket ud. NDR Info, Nordtysklands fremragende svar på Danmarks Radios P1, bragte fredag en reportage fra netop Versailles, hvor man havde udspurgt tilfældige tyske turister. Samstemmende var de på slottet for at blive imponeret af de gamle franske konger. Den egen andel i historien er blevet glemt. Tyskland skrev under i protest, fordi der ifølge tyskerne ikke var tale om nogen fredstraktat, men et diktat ensidigt udarbejdet af de allierede sejrherrer. 1000 mennesker var forsamlet i Spejlsalen, og den amerikanske præsident Wilson, den britiske premierminister George og den franske ministerpræsident Clemenceau havde indtaget deres pladser. Derpå beordrede Clemenceau »bring tyskerne ind«.

Ind kom den seks dage tidligere nyudnævnte socialdemokratiske udenrigsmister, Hermann Müller og trafikminister Johannes Bel for på Tysklands vegne at skrive under i protest. Nu har det i historien oftest været sådan, at en krigstaber ikke får nogen mild behandling i den første tid efter. Forståeligt nok, da også sejrherrerne må ofre mange af ens egne soldater for at få fred. Det, tyskerne med en vis ret modsatte sig, var, at freden fra Versailles placerede et ensidigt ansvar for Første Verdenskrig ved Tyskland.

Det er der skrevet mange tykke bøger om. Men modsat 1939-1945 var situationen op til 1914 helt afgjort meget mere speget i forhold til, hvem der gjorde hvad. Dernæst var Tyskland utilfreds med de økonomiske konsekvenser, som Versailles-freden påførte dem. John Maynard Keynes (død 1946), den britiske økonom og grundlæggeren af forståelsen for makroøkonomi, har senere fastslået, at den krigsskadeerstatning, som det slagne Tyskland blev pålagt, skabte kimen til den økonomiske uro sidst i 1920erne. Og som igen medførte ustabilitet og i sidste ende naziregimet. Efter Anden Verdenskrig var man blevet klogere og hjalp tyskerne hurtigere på fode igen med Marshall-hjælpen.

kommentar
deling del

Skriv et svar