Single Daily
af

Raning Krueger

Leder: For lavt til loftet i debatten om flersproget skiltning

Debatten om flersproget skiltning­ afholder end ikke »gode danskere« fra endda at henvise til besættelsen og at hive udtrykket »herrefolket« op af kisten.
Raning Krueger

Vi ved vel allesammen, hvorfor det danske mindretal med Sydslesvigsk Forening (SSF) i spidsen i mange år har været så tilbageholdende med kravet om flersproget skiltning, selv om man på andre, vigtigere områder også nøjes med symbolpolitik. Man gjorde det af hensyn til det danske flertal i Sønderjylland, der ikke var modent til en tosproget skiltning nord for grænsen. Desværre viser det sig, at danskerne fortsat ikke er modne.

Jyllands-Posten kaldte det i sin tid en overflødig provokation at skabe modsætninger, da det tyske mindretals ny formand i Sønderjylland, Hinrich Jürgensen, forsigtigt lancerede forslaget om tosprogede skilte i hovedbyerne for de fire sønderjyske storkommuner.

Det tyske mindretal har i de seneste årtier næppe været kendt for provokationer. Men det afholder ikke »gode danskere« fra endda at henvise til besættelsen og at hive udtrykket herrefolket op af kisten – et udtryk, som nogle i Danmark stadig gemmer under sengen.

Det kan være, at nogle tyske politikeres seneste åbning for flersprogede byskilte i Sydslesvig mere skyldes plattyske end danske eller frisiske drømme. Og at CDUs åbenhed over for dansk-tysk skiltning i Flensborg skyldes en skelen til turister. Det er der ellers ikke noget odiøst i. Faktum er dog, at man i Sydslesvig er på vej til flere dansk- og frisisksprogede skilte.

I hele det gamle hertugdømme Slesvig hører både dansk og tysk – samt frisisk i Nordfrisland – hjemme. Det er rigtigt, at stednavnene i store dele af Sydslesvig oprindelig er danske, mens mange tyske stednavne i – undskyld – Nordslesvig opstod efter 1864.

Alligevel er det oplagt med gensidighed på skilteområdet – langt mere end når det gælder mindretallenes ligestilling med det respektive flertal. Netop fordi skiltning hører til symbolpolitikken, mens ligestilling er en demokratisk ret, som mindretallene har krav på, og som de bør kæmpe for.

Forslaget om tosproget skiltning i Sønderjylland kan opfattes som et nationalt eksperiment, som kan give den gensidige nationalitets-forståelse i det dansk-tyske grænseland profil både i og uden for Sydslesvig og Sønderjylland.

De kedelige tidligere danske mistoner, da Slesvigsk Parti (SP) og Stephan Kleinschmidt efter et kommunalvalg blev tungen på vægtskålen i Sønderborg, dukker ind imellem op igen som et hylekor eller shitstorm i de ofte noget usociale medier.

Senest har kirke- og kulturminister Mette Bock (LA) svaret på et skilte-kritisk læserbrev, at grænselandet er noget særligt. Vækst og udvikling kan bl.a. opnås, når der gøres opmærksom på den fantastiske historie, kultur og natur, som grænselandet byder på.

Netop forud for 100-års fejringen af genforeningen i 2020. Det ville kunne hjælpe med små, positive symboler fra dansk side som tosproget skiltning for eksempel ved de fire større byer i Sønderjylland eller Nordslesvig, som selv enkelte danskere i dag kan finde på at kalde den nordlige del af vort fælles slesvigske hjemstavn.

Både Ellen Trane Nørby (V) og Mette Bock er modigt gået ind for flersproget skiltning af enkelte byer i Sønderjylland, såfremt kommunerne, der retsligt har det sidste ord i sagen, er med på den og viser god vilje. Men indtil mangler viljen – ikke kun i Haderslev Kommune.

Det er kedeligt, at der mange steder i Danmark er ret lavt til loftet.

kommentar
deling del

Skriv et svar