Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

Laveste arbejdsløshed i Tyskland siden genforeningen

Tysk økonomi fortsætter med at vise styrke. Arbejdsløsheden er mere end halveret på 12 år.
Tysk økonomi fortsætter med at vise styrke. Arbejdsløsheden er mere end halveret på 12 år.

Tyskerne er for alvor trukket i arbejdstøjet i disse år. Det viser onsdagens arbejdsløshedstal, som er de laveste siden genforeningen i 1990.

I december blev antallet af ledige 29.000 mindre, og ledighedsprocenten landede på 5,5.
Det er mindre end halvdelen af, hvad den var for 12 år siden, da 12 procent stod uden job.

Udviklingen er ifølge Sydbanks cheføkonom, Jacob Graven, blandt andet et udslag af en positiv spiral, hvor højere privatforbrug blandt tyskerne har stimuleret økonomien og skabt flere job, som igen har givet yderligere vækst.

Jacob Graven forventer dog, at billedet snart kan vende. Færre ledige kan nemlig ende med højere lønpres.

– Stigende lønninger kan i første omgang få tyskerne til at bruge endnu flere penge og dermed løfte det private forbrug yderligere.
– Men samtidig vil tyske virksomheder tabe konkurrenceevne, skriver han i en analyse.

Tyskland er i den forbindelse særligt sårbar, fordi man ikke som i Danmark har taget højde for, at gennemsnitsalderen hele tiden bliver højere.

Den manglende reform af pensionssystemet betyder, at man ud over at mangle kvalificeret arbejdskraft de kommende år også står med en stor ældrebyrde i form af voksende pensionsudbetalinger.

Den tyske økonomi har stor betydning for den økonomiske vækst i Danmark.

Tyskland er Danmarks største eksportmarked, og i 2016 solgte danskerne varer og tjenester for 150 milliarder kroner til tyskerne.
Størstedelen af vareeksporten er industrivarer, herunder motorer, vindmøller og pumper.

kommentar
deling del

Skriv et svar