Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Larsen-sang stammer fra Rendsborg

På Kim Larsen-pladen Yummi Yummi findes et nummer, der er inspireret af nationalskjaldens barndomsbesøg i Sydslesvig.
På Kim Larsen-pladen Yummi Yummi findes et nummer, der er inspireret af nationalskjaldens barndomsbesøg i Sydslesvig.

Der er gået Larsen i den på alle medier og alle platforme. Men fred være med det – og med Larsen, lyder det fra Carsten Reyhé, der er tidligere bibliotekar på det danske bibliotek i Slesvig.

Han melder sig dog alligevel med endnu en lille Larsen-historie:

– For efterhånden en del år siden. Da jeg kørte bogbus til Rendsborg og Kiel, mødte jeg en ældre dame, Dagny Dumanski. Hun boede på Fockbecker Chaussee i Rendsborg og var Kim Larsens moster. Jo, lille Kim var ofte i Rendsborg og huskede det da også i sin kunst, siger Carsten Reyhé.

Han anbefaler, at man lytter til Yummi-Yummi-pladen fra 1988. Skæring nummer ni på pladen hedder »Fockbecker Chaussee« og refererer til mosterens bopæl ved hovedvej (Bundesstraße) 202, der går fra Rendsborgs centrum til forstaden Fockbeck. Teksten i nummeret lyder:

Første gang jeg så dig havde

mamma mir gelernt


hvordan man sir goddag til en tysker


du lo så knapperne sprang
da jeg med sprød accent sagde,

Guten Tag und Wie geht es?

Du mødte lille moster på en sommercykeltur


og dit mecklenburgske hjerte det smelted’


det var dengang Adolf skreg


Sieg Heil, op med mig
og hele verden den skælved’


- men hvordan skulle en mand
ku’ tro på sådan noget


når han er ung og forelsket

Alle krige ender


med fred en skønne dag
og dem der bli’r tilbage


de kan begynde forfra

Når du så fik fri fra din slavefabrik og

das Wirtschaftswunder gav dig tid til familien


så kom de trækkende hjem


ad Fockbecker Chaussee


wo die Kinder die spielten

Legetøj du snitted’ med din lommekniv


en flyvemaskine med Dannebrog på halen


og mangen en nat siden hen fløj jeg med den


hen over Fockbecker Chaussee

og Kielerkanalen

Stille Nacht – Heilige heilige Nacht

Nummeret kan afspilles på YouTube.

kommentar
deling del

Skriv et svar