Single Daily
af

Peter Gram

Landdag efter mistet værftsordre: Det må aldrig ske igen

En enig landdag i Kiel kræver byggeriet af krigsskibe ind under bestemmelserne om nøgleteknologier, der ikke skal sendes i EU-licitation.
En enig landdag i Kiel kræver byggeriet af krigsskibe ind under bestemmelserne om nøgleteknologier, der ikke skal sendes i EU-licitation.

Kiel. Den slesvig-holstenske landdag sendte fredag et klart signal om fremtidig opbakning til værftsindustrien. Enstemmigt krævede landdagens medlemmer i en fælles hasteresolution, at byggeri af militære overfladefartøjer skal være omfattet af bestemmelserne om nøgleteknologier, hvilket også får betydning for byggeriet af civile skibe. Det skriver nyhedsbureauet DPA.
Baggrunden for landdagens beslutning er, at værftet German Naval Yards i Kiel med Thyssenkrupp Marine Systems som underleverandør gik glip af ordren på den tyske marines nye fregat, MKS 180. Milliardopgaven bliver i stedet overtaget af et konsortium under hollandsk ledelse. Det var udfaldet af en EU-licitation, som forbundsmyndighederne havde udskrevet.

Helt unødvendigt

Men stater er ikke forpligtet til at sende opgaver i EU-licitation, hvis der et tale om nøgleteknologier. En række europæiske nationer benytter sig af denne mulighed for ikke at give andre lande mulighed for alt for dybt indblik i egen militærteknologi.
Den slesvig-holstenske ministerpræsident og andre, førende politikere i delstaten gav udtryk for både vrede og skuffelse, da det lokale værft mistede den betydningsfulde ordre.
I alt vil forbundsmarinen bestille fire af de nye fregatter, der bliver Tysklands største militære fartøjer. Der et tale om en ordre til en samlet værdi af af knap 5,3 milliarder euro.

De nye fregatter bliver forbundsmarinens største skibe. Ordren på de fire fregatter har en samlet værdi på knap 5,3 milliarder euro. Grafik: Bundeswehr/MTG.

 

kommentar
deling del

Skriv et svar