Single Daily
af

Kasper Skovse

Ladelunds trappe 
skaber venskaber for livet

Ladelund Ungdomsskole er den eneste danske efterskole i Tyskland. Her modtages alle med åbne arme, også dem der ikke selv har valgt at komme, men selv de, der plages af usikkerhed og modvilje lader sig hurtigt indfange af efterskolelivet og ender med at få venskaber for livet.
Ladelund Ungdomsskole er den eneste danske efterskole i Tyskland. Her modtages alle med åbne arme, også dem der ikke selv har valgt at komme, men selv de, der plages af usikkerhed og modvilje lader sig hurtigt indfange af efterskolelivet og ender med at få venskaber for livet.

Ground zero er trappen. Pigerne på Ladelund Ungdomsskole sover på første sal, drengene i stueetagen. Så trappen er stedet, man mødes og på typisk teenagemanér hænger ud med smartphones, store armbevægelser og hormonfyldte undertoner af flirt.

I Tyskland er efterskoler ikke så velkendte som i Danmark. Nach-schule? Har det ikke med aftenkurser at gøre? Ikke i Ladelund. Her har efterskolen for at undgå misforståelser taget navnet Ungdomsskole, men undervisningen og samværet er efterskoledansk, selv om geografien er tysk, og her produceres stadig venskaber i metermål. Venskaber, der kommer til at holde livet ud.

I hvert fald hvis man spørger Conrad Zieborz og Chiara Bischof i Die Treppen-Gang.

Ladelund Ungdomsskole har puderum og TV-rum, men trappen mellem pigerne på første sal og drengene i stueetagen slår alle andre mødesteder med flere længder. Sidder der først en og hænger ud, så dukker resten af Die Treppen-Gang også op. Fotos: Lars Salomonsen
Conrad Zieborz car lidt af en ballademager, da han kom til Ladelund Ungdomsskole. Han har stadig lidt svært ved at sidde stille, erkender han, men det er der forståelse for og noget af energien får an ud ved at arbejde i træværkstedet på efterskolen.
Chiara Bischof sætter stor pris på, at lærerne på Ladelund Ungdomsskole interesserer sig for elevernes ve og vel. Hun har besluttet, at hun vil være pædagog, når hun er færdig på skolen.

På opfordring

– Af mine ni år i skole har de tre år på Ladelund været de sejeste, de allerbedste, fortæller Conrad.

Ladelund Ungdomsskole var ikke Conrads eget valg, men et valg der blev taget for ham af hans lærer og hans forældre.

– Mine karakterer var ikke så gode, og jeg var ikke så god til at sidde stille og lavede lidt ballade, så de mente, at jeg ville have godt af at komme hertil, og det er jeg glad for nu. Jeg har været her i tre år nu, og det har været tre dejlige år, for jeg har fået venner for livet, fortæller han.

Chiara Bischof blev også opfordret til at tage på efterskole. Ikke fordi hun var en ballademager. Tværtimod. Hun kom til Ladelund, fordi hun var udsat for mobning på sin gamle skole, hvilket både påvirkede hendes liv og karakterer, men på Ladelund fandt hun et fristed, nye venner og et nyt liv.

Læs resten af artiklen i fredagsudgaven af Flensborg Avis eller se mere her.

 

kommentar
deling del

Skriv et svar