Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Lad dusken stå!

Tre kvinder og en, der ligner, leverer en frisk cabaret om kvinder på Det Lille Teater i Flensborg.
Tre kvinder og en, der ligner, leverer en frisk cabaret om kvinder på Det Lille Teater i Flensborg.

Det begynder med fire kvinder, der hopper ud af en to meter høj, rød vagina.

Den sidste har dog ikke selv nogen vagina. Jan Venzel Sønderby er forklædt som kvinde og mødes hurtigt af publikums latter.

De tre øvrige skuespillere er den ægte vare: Jannie Cramer Zerbster, Anna Sophie Schink og Isabelle Barkholz, der her får en flot debut på teatret. Hun synger til publikums store tilfredshed.

Foto: Hans Christian Davidsen
Foto: Hans Christian Davidsen
Foto: Hans Christian Davidsen
Foto: Hans Christian Davidsen
Foto: Hans Christian Davidsen
Foto: Hans Christian Davidsen
Foto: Hans Christian Davidsen
Foto: Hans Christian Davidsen
Foto: Hans Christian Davidsen
Foto: Hans Christian Davidsen
Foto: Hans Christian Davidsen
Foto: Hans Christian Davidsen
Foto: Hans Christian Davidsen
Foto: Hans Christian Davidsen
Foto: Hans Christian Davidsen

Der er kusse, kønskamp og kærlighed i »Kvinder« – Det Lille Teaters nyeste forestilling, en frisk cabaret med tekst og toner.

I to kvikke afdelinger synger de medvirkende sig igennem et interessant repertoire af danske sange, der alle har noget med kvindeliv at gøre – lige fra Kussesumpens »Mandehadeliste« over Trilles »Øjet« (i det høje…) til Anne Linnets »Venus«.

Megen tekst

Ind imellem er der længere og korte fortællinger – både humoristiske, men også nogle, hvor ordenes betydning bliver hængende i luften til nærmere overvejelser.

Der er rigtig megen tekst i denne forestilling, og derfor var det også til at forstå, hvorfor kæden nogle gange hoppede af under den forestilling, Flensborg Avis var vidne til.

Men de fire medvirkende klarede det med humor og improvisation, indtil suffløren sparkede dem i gang igen. Der er fordele og ulemper ved at være så tæt på publikum som på den lille, intime scene i Hjemmet i Flensborg.

Sådan ser det ud, når en kvinde græder ud ved andre kvinders skuldre og giver udtryk for sit sjælelige kaos og livets uretfærdigheder. I midten er det Anna Sophie Schink, der giver den fuld gas. Til venstre for hende ses to medfølende søstre spillet af Isabelle Barkholz og Jannie Cramer Zerbster og til højre Jan Venzel Sønderby, der er kvinde på skrømt. Foto: Hans Christian Davidsen

Der er plads til det hele i cabaretten – både velanbragte budskaber om feminisme og heldigvis også humor. Det trænger vi dælme til i disse tider: At man kan sige noget, uden at en eller anden begynder at tude. De tre kvinder og den ene mand forklædt som kvinde synger både sange om at hade mænd – men også om at hade kvinder. Frænde er frænde værst.

Mænd kan også være med her – i den grad. For der er ironi og i øvrigt også tolkning et sted – nemlig i anden afdeling, hvor kvindesprog i flere lektioner bliver oversat til mandesprog. Kan man lide, at der tales lige ud af posen, er denne forestilling lige sagen. »Lad dusken stå!«, lyder det et sted efter en grundig cost-benefit-analyse af den omsiggribende trang til at være glatbarberet.

Synes man, at ordet »kusse« er lige lovligt uformelt, og vil man helst være fri for udtryk som »testknepperi« og hentydninger til dårlig porno, skal man måske blive derhjemme og i stedet for drikke et glas portvin og lytte til lidt salmesang.

Tankevækkende

Flere steder er det udvalgte materiale ganske tankevækkende. Tænk at dette her kunne hidse store del af offentligheden op for 50 år siden:

»Ham Gud – han er eddermame svær at få smidt ud – han fik aldrig – selv sat ild på sin cigar – for han ordned’ jo – Maria pr. vikar«

De fire medvirkende er veloplagte og har – som sagt – megen tekst at huske på. Måske lidt for meget. Men de tager den i stiv og arm og er trods alt ihærdige amatører, der bestemt at værd at spendere en aften på. Man går hjem i godt humør.

* * *

Det Lille Teater Flensborg: Kvinder. Instruktion: Leif Mikkelsen. Scenedekoration: Kirsten Kruchov Sønderby. Lyd: Jens Klas­trup. Musik: Hans Jakob Jessen og Oliver Lemke-Lohnert. Vises igen i Hjemmet i Mariegade tirsdag, torsdag og lørdag samt den 4. april. Billetbestilling på Det Lille Teaters hjemmeside eller hos Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger i Flensborghus.

kommentar
deling del

Skriv et svar