Single Daily
af

redaktionen

Kvinde hårdt såret efter stenkast på motorvejen ved Flensborg

Ved flere steder kastede ukendte gerningsmænd store sten fra motorvejsbroer på A7.
Ved flere steder kastede ukendte gerningsmænd store sten fra motorvejsbroer på A7.

Politiet modtog tirsdag mellem klokken 22 og 22.30 flere nødopkald fra bilister, der meldte om stenkast fra to motorvejsbroer tæt ved den danske grænse ved Hanved og Barderup. Det skriver sh:z.

Politiet rykkede talstærkt ud og der blev sendt varsler over radioen. Men for en 58-årig kvindelig dansk bilist kom advarslen for sent. På vej mod Flensborg blev kvindens BMW ramt af en stor sten i foruden ved motorvejsbroen mellem Ellund og Gottrupel. Ruden splintrede og bilisten stoppede bilen 200 meter fra motorvejsbroen. Mens hun bremsede blev stenen slynget ind i midterrabatten.

Den 20 kilo tunge granitsten havde en diameter på 40 centimeter. Stenkastet efterlod den kvindelige bilist hårdt kvæstet og hun blev bragt på skadestuen i Flensborg.

Flensborg politi oplyser at kvinden er udenfor livsfare. Ifølge TV2 bor kvinden i Flensborg og arbejder i Danmark.

En halv time forinden blev der også kastet sten på størrelse med en næve fra motorvejsbroen ved Barderup, som ligger et par kilometer længere sydpå ad motorvejen. En lastbilchauffør kunne med nød og næppe nå at undvige. Ingen kom til skade. Politiet går ud fra, at der er en sammenhæng mellem de to forbrydelser og betragter det som mordforsøg.

En kvindelig bilist fra Danmark blev tirsdag aften ramt af en 20 kilo tung granitsten, da hun kørte under motorvejsbroen mellem Ellund og Gottrupel i sin BMW Foto: Heiko Thomsen

En kvindelig bilist fra Danmark blev tirsdag aften ramt af en 20 kilo tung granitsten, da hun kørte under motorvejsbroen mellem Ellund og Gottrupel i sin BMW Foto: Heiko Thomsen

A7 spærret i fire timer – kilometerlang kø

Politiet eftersøgte gerningsmændene i området med adskillige patruljevogne.

Politiet har endnu ikke foretaget nogen anholdelser, men har udspurgt nogle personer i løbet af natten, som fik lov at gå igen. Flensborg politi opfordrer alle mulige øjenvidner henvende sig med informationer om personer, som har opholdt sig ved motorvejsbroerne natten til onsdag.

I forbindelse med eftersøgningen og redningsarbejdet blev motorvej A7 afspærret i fire timer mellem den danske grænse og tilkørslen ved Flensborg/Harrislee. Der dannede sig en kilometerlang kø ved grænseovergangen til Tyskland.

Omkring klokken 02.30 blev afspærringen ophævet.

Også i andre dele af Tyskland har der i de sidste dage været lignende tilfælde. Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

På lignende vis kom en lastbilchauffør let til skade ved stenkast fra en motorvejsbro ved Erlangen i Franken. En af stenene slog hul i forruden på lastbilen.

I Brandenburg har ukendte gerningsmænd kastet sten efter en bil på Berlins ringvej og skadet forruden. Det medførte skader for 500 euro.

Forruden i BMWen blev smadret. Foto: Heiko Thomsen

Forruden i BMWen blev smadret. Foto: Heiko Thomsen

Motorvejen blev spærret efter der fra flere motorvejsbroer blev kastet sten. Det skabte en kilometerlang kø ved grænseovergangen til Danmark. Foto: Heiko Thomsen

Motorvejen blev spærret efter der fra flere motorvejsbroer blev kastet sten. Det skabte en kilometerlang kø ved grænseovergangen til Danmark. Foto: Heiko Thomsen

kommentar
deling del

Skriv et svar