Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Kunst eller kitsch…

Museumsberg får gamle ting ud af nye ting og viser, hvorfor retro-bølgen har det så godt. Kig dig godt for, når du går på opdagelse på Flensborg-museets ny udstilling. Ellers kan du blive snydt.
Museumsberg får gamle ting ud af nye ting og viser, hvorfor retro-bølgen har det så godt. Kig dig godt for, når du går på opdagelse på Flensborg-museets ny udstilling. Ellers kan du blive snydt.

…det afhænger af hvornår du lever

Man skal være vågen for at se, hvad der er kitsch og hvad der er kunst, for at kunne skelne mellem gammelt og nyt og se forskel på det ægte og det falske.

Museumsberg i Flensborg viser en udstilling med kunst, kunsthåndværk og meget andet, som tilrettelæggeren Madeleine Städtler har måttet finde en ny-isme til for at kunne sætte den i bås: »HistoRetro­Shabbyismus« kalder kunsthistorikeren det sammensurium, der sommeren over udstilles på museet. Hvor man normalt laver noget nyt ud af noget gammel, så laver hun på Museumsberg noget gammelt ud af noget nyt.

Det hele begynder med selveste grundlæggeren af museet i Flensborg. Han hed Heinrich Sauermann (1842-1904) og var uddannet møbelsnedker – en self-made-man, der dyrkede historicismen – en stilretning, der var fremtrædende i sidste halvdel af 1800-tallet og som imiterede epoker, der var gået forud for tiden.

Udstillingen sætter et udvalg af Heinrich Sauermanns møbelhåndværk op ved siden af moderne produkter, der målrettet dyrker retro-stilen. Giver man sig tid til at stoppe op og reflektere over de kontraster, der udstilles af gammelt og nyt, ser man dog, at genstandene har vidt forskellige betydninger – alt efter den periode, de stammer fra. I et af rummene i museets ene bygning, Hans-Christiansen-Haus, er indrettet en dagligstue fra klunketiden.

Tysk og maskulint – fransk og feminint

Dagligstuen har referencer til nyrenæssancen, som i slutningen af 1800-tallet blev dyrket i Tyskland som en meget tysk og nærmest maskulin stil – overfor den franske rokoko, der – især i Tyskland – blev betragtet som feminin. Sauermann plejede primært nyrenæssancen, og ville man tage et af hans møbler og sætte det ind i en nutidig dagligstuen, ville konteksten næppe være den samme som dengang.

I dag ville man allerhøjst betragte klunketidens meget tyske og »maskuline« møbler som blot smukke og måske ligefrem hyggelige.

På Heinrich Sauermanns tid var blomstret tapet kun for de velhavende. I dag er det allemandseje – (for) billigt og masseproduceret. For 150 år siden betragtet som god stil. I dag det rene kitsch.

Dansk kunstner

Den danske kunstner Kirsten Schauser deltog for halvandet år siden i Sydslesvigs Danske Kunstforening i en fællesudstilling, hvor hun sammen med tre andre kunstnere gik i dialog med Wilhelm Hammershøis guldaldermalerier. Hun har fået en invitation af Museumsberg til at give sit bidrag til udstillingen.

Kirsten Schauser har sat spejle op rundt omkring på museet, fotograferet spejlbillederne og omsat dem til stoflige malerier – og opnår derfor både et maleri, der ikke repræsenterer virkeligheden, og også er forsinket i tidsmæssig forstand.

Et udstillingsrum beskæftiger sig udelukkende med fænomenet retro, der ligesom så meget andet mode slet ikke er nogen lune, men en bevidst forretningsstrategi. Igen er der en bemærkelsesværdig forskydning i tid og den måde, menneskene i de enkelte perioder opfatter en bestemt form for design eller et stykke kunsthåndværk på.

De ældre generationer forbinder de reproducerede retro-genstande – som for eksempel en gammel Vespa-scooter som udstilles i Flensborg – med en tid, som fandtes. Produkterne forbindes med en svunden ungdom. De yngre generationer synes blot, at genstandene er cool, men forbinder dem i øvrigt med nul og niks. For producenterne er der dog en stor kundegruppe at finde i begge generationer.

Hendrik Kerstens: Tinny, 2011.
(Copyright: Hendrik Kerstens, courtesy Flatland Gallery, Amsterdam )

Anakronistisk teknologi

Her er ikke blot møbelhåndværk, malerier, design og installationer på udstillingen, men også skæve indslag – genstande der er udgået fra den meget lidt kendte subkultur, der kalder sig for »steampunk« – en bevægelse, som griber tilbage til de tekniske fremskridt, man oplevede i den victorianske periode. Det vil sige perioden mellem 1837 og 1901, da Dronning Victoria regerede i Storbritannien.

Steampunk er en undergenre af spekulativ fiktion eller science fiction, der lægger vægt på anakronistisk teknologi. Gæsterne kan for eksempel på en gammel maskine få målt tidstrykket og få deres personlighed vurderet på en ejendel, de lægger på en plade til nærmere undersøgelse på en maskine. Det er ren Jules Verne.

Nostalgien dukker op hele tiden – den nostalgi, der engang blev betragtet som noget lidt negativt, men som vel i dag har en langt mere positiv klang end før.

Udstillingen vises både i Hans-Christiansen-Haus og Museumsbergs gamle hovedbygning opkaldt efter Heinrich Sauermann.

Museumsberg Flensburg: aus neu macht alt. HistoRetroShabbyismus. 1. juli – 22. oktober 2018.

FAKTA

Historicisme, inden for arkitektur en overordnet betegnelse for brugen af fortidige stilarter og elementer. Begrebet kan også beskrive arkitekturen mellem 1820 og cirka 1900, da der blev gjort brug af historiske stilarter for eksempel nygotik, nyrenæssance og nationalromantik.

1800-tallets nye herskende klasse, borgerskabet, ønskede at manifestere sin magt også i arkitekturen, men uden tradition for egne symboler søgte man dem andetsteds.

Tidens øgede kendskab til historien, nationalfølelse, mere inderlig religiøsitet og romantikkens sværmen for fortiden bidrog dog til, at man begyndte at anvende andre end de antikke stilarter.

Gotikken var en af de stilarter, man som den første genoptog, og især i England opnåede den stor popularitet.

kommentar
deling del

Skriv et svar