Single Daily
af

Jens Nygaard

Kun 46 vil studere tysk i Danmark

Danske unge synes ellers at prioritere studier, der kan give arbejde - men det ser skralt ud for studierne af sproget tysk hos Danmarks største samhandelspartner. - Problemerne starter i gymnasierne, siger centerleder.
Danske unge synes ellers at prioritere studier, der kan give arbejde - men det ser skralt ud for studierne af sproget tysk hos Danmarks største samhandelspartner. - Problemerne starter i gymnasierne, siger centerleder.

I sidste uge fik 65.714 unge i Danmark at vide, at de var blevet optaget på en videregående uddannelse. Alle iagttagere er enige om, at der er en tendens i tiden til, at mange vælger en uddannelse, der med stor sandsynlighed kan føre frem til et godt og velbetalt arbejde senere.

Men der er i det mindste én undtagelse. Hvis man går listerne over optagne igennem, viser det sig, at der er blevet optaget 23 på tyskstudiet på humaniora i København og det samme antal i Aarhus. Desuden er der 40, der er blevet optaget i Aarhus med sproget inden for virksomhedskommunikation. I alle tilfælde blev alle ansøgere optaget uden hensyn til deres karaktersnit.

Tyskland er Danmarks største samhandelspartner, og et speciale i tysk sprog og kultur burde meget sikkert kunne føre frem til et godt og vellønnet arbejde. Men ikke desto mindre er der i Aarhus flere, der vælger spansk, russisk, japansk og kinesisk. Og i København er det samme tilfældet.

Til sammenligning blev der på bacheloruddannelserne i tysk ved humaniora i Aarhus og København tilbage i 1999 optaget 116 nye studerende. I dag er antallet altså 46.

– I løbet af blot én generation er det sprog, som ligger vort eget nærmest, i praksis blevet aflivet ved de videregående uddannelser. Det er en regulær skandale, mener Mikael Jalving, der blogger for avisen Jyllands-Posten.

Han har noteret sig, at langt de fleste unge danskere i dag knap nok forstår de mest almindelige tyske gloser. For dem synes ét fremmedsprog, nemlig engelsk, at være nok. Og han henviser til Per Øhrgaard, professor i tysk ved Københavns Universitet, der for allerede længe siden sagde, at »det er kun tvivlsomme finansrådgivere, der råder folk til at satse alle penge på et enkelt værdipapir«.

– Men sprogligt og kulturelt er det det, vi har valgt at gøre i Danmark, skriver Mikael Jalving, der mener, at en stor del af miseren skyldes »anglofile uddannelsesplanlæggere«.

Generelt er der for få, der studerer udenlandske sprog i Danmark, og det fik for nogle år siden regeringen til at etablere Det nationale center for Fremmedsprog.

– Vi ved, at der er for få, der studerer tysk, og der er tale om kandidater, som der er hårdt brug for, siger centerets leder, Hanne Kjærgaard.

Hun mener, at problemet har sin rod i gymnasierne, hvor det kun er meget få, der vælger tysk på højt niveau. For nogle år siden opgjorde Flensborg Avis det til syv procent.

– Der er simpelthen ikke interesse nok blandt unge for faget tysk, og det skal vi gerne have lavet om på, ikke kun på grund af handel, men også af hensyn til international forståelse, siger Hanne Kjærgaard.

Centeret er derfor gået sammen med dansk industri og erhverv for at finde en vej, så man igen kan gøre faget tysk mere hip blandt danske unge.

kommentar 1 kommentarer
deling del

1 kommentar

Skriv et svar