Single Daily
af

Rasmus Meyer

Kritiske forældre vil have Skoleforeningen under lup

Forældregruppen bag resolutionen »Den solidariske vej« er kommet med en arbejdsopgave til Skoleforeningens ledelse. De opfordrer til, at der foretages en ekstern undersøgelse af økonomien og strukturen i Skoleforeningen. Deres udspil vil nu indgå i ledelsens arbejde, forklarer direktør Lars Kofoed-Jensen.
Forældregruppen bag resolutionen »Den solidariske vej« er kommet med en arbejdsopgave til Skoleforeningens ledelse. De opfordrer til, at der foretages en ekstern undersøgelse af økonomien og strukturen i Skoleforeningen. Deres udspil vil nu indgå i ledelsens arbejde, forklarer direktør Lars Kofoed-Jensen.

Efter Skoleforeningens fællesrådsmøde den 22. november har der været stille omkring forældregruppen bag resolutionen »Den solidariske vej«.

Heller ikke da Skoleforeningens styrelse ved et møde kritiserede medlemmerne af fællesrådet, kom forældregruppen på banen.

Men nu er de der igen, og forældregruppen forklarer tavsheden med, at de ikke vil indgå i en mudderkamp med styrelsen. Samtidig har de brugt tiden på at udarbejde flere ting. Dem fremlagde de tirsdag.

Forældregruppen, der består af 13 medlemmer af Skoleforeningens fællesråd, har skrevet en kronik om strukturen i Skoleforeningen og de har lavet et kommissorium, det vil sige en arbejdsopgave, til Skoleforeningens styrelse og direktion.

Arbejdsopgaven, som forældregruppen har overdraget til Skoleforeningens ledelse, består i at hyre et konsulentfirma, der skal foretage en undersøgelse af økonomien og strukturen i Skoleforeningen.

Ud fra undersøgelsen skal der fremlægges en handlingsplan for en langsigtet og fremadrettet strategi »ud fra præmissen at Skoleforeningen er til for mindretallet«.

Forældregruppen skriver, at undersøgelsen bør indeholde et overblik over den nuværende situation – både økonomisk og strukturelt. Desuden skal den indeholde vurderinger og anbefalinger til, hvad der skal ske for at opnå en stabil økonomi. Forudsætningen for undersøgelsen skal være, at skoler og daginstitutioner er livsnerven i mindretallet.

Hjemmeside

Forældregruppen bag resolutionen »Den solidariske vej« har foruden kronikken og kommissoriet lavet en hjemmeside, hvor de går i dybden med deres krav til Skoleforeningens ledelse. Tirsdag blev hjemmesiden offentligt tilgængeligt. Den kan findes på http://fla.de/yc7zv.

Indgår i ledelsens udspil

I Skoleforeningens direktion og styrelse arbejdes der ifølge direktør Lars Kofoed-Jensen lige nu på at udbyde opgaven som en ekstern undersøgelse. Der holdes møder med firmaer, hvor arbejdsopgaven beskrives, så de efterfølgende kan aflevere realistiske tilbud. Lars Kofoed-Jensen forklarer, at kommissoriet fra forældregruppen bag »Den solidariske Vej« indgår i det arbejde.

Skoleforeningens ledelse forventer at have nogle tilbud på bordet senest til det ekstraordinære fællesrådsmøde i februar. Men resultatet af den eksterne undersøgelse forventes først i efteråret 2019.

 

ABONNEMENTSTILBUD

Flensborg Avis digital + tablet + cover*

iPad 2018 eller Samsung Galaxy Tab A 10.5

Læs Flensborg Avis når og hvor du har lyst. Få avisen som e-avis i 24 måneder og vælg mellem en iPad inkl. cover og en Samsung Galaxy Tab A 10.5 inkl. cover.

Pris pr. måned 23,- euro / 195,- kroner
Engangsbetaling 100,- euro / 750,-
*Så længe lager haves

Klik på den tablet du ønsker at få.

 

kommentar
deling del

Skriv et svar