Single Daily
af

Trine Flamming

Rapport: Kriminaliteten på laveste niveau i næsten 40 år

Sidste år blev der igen registreret færre lovovertrædelser i Slesvig-Holsten.

I alt blev der i 2018 anmeldt 186.894 overtrædelser, hvilket er 2085 tilfælde svarende til 1,1 procent færre end i 2017 – og samtidig det laveste antal siden 1979 (175.759 overtrædelser).

Det fremgår af den rapport, som indenrigsminister Hans-Joachim Grote (CDU) torsdag præsenterede i Kiel.

Antallet af indbrud i Slesvig-Holsten faldt i 2018 med 9,5 procent sammenlignet med året før. Arkivfoto: LBS West

Antallet af indbrud er faldet med 9,5 procent, røverier med 9,9 procent, biltyverier med 15,5 procent og bedrageri med 26,6 procent.

Der er dog også registreret stigninger, nemlig i blandt andet antallet af seksuelle krænkelser (+ 29,5 procent) og udbredelse af pornografisk materiale (+37,2), mens antallet af mord er steget med hele 46,7 procent.

En stigning, som man kan glæde sig over, når man sammenligner 2017 og 2018, er stigningen i opklaringsprocenten. Den steg nemlig fra 53,9 til 54,5. Det er ikke set så højt siden 1963.

 

kommentar
deling del

Skriv et svar