Single Daily
af

Bianca Kirkeby

Kriminaliteten i Sydslesvig er faldet markant

Politiet i Flensborg har offentliggjort, hvor meget kriminalitet der er blevet registreret i Flensborg by, Slevig-Flensborg og Nordfrisland i 2017.
Politiet i Flensborg har offentliggjort, hvor meget kriminalitet der er blevet registreret i Flensborg by, Slevig-Flensborg og Nordfrisland i 2017.

Kriminaliteten i det nordlige Slesvig-Holsten er faldet. Det oplyser politiet i Flensborg i en pressemeddelelse tirsdag.

26.966 lovovertrædelser blev registreret sidste år. Det er 4013 færre tilfælde end i 2016.

Den registrerede kriminalitet i området er således faldet med 13 procent i 2017 sammenlignet med året før.

Især antallet af indbrud er faldet

Politiet i Flensborg fremhæver selv antallet af indbrud som bemærkelsesværdigt. 723 indbrud blev begået i 2017 – det er 369 færre tilfælde i forhold til i året forinden.

Derudover bliver der også opklaret flere sager end tidligere. Opklaringsprocenten er steget med 58,5 procent i 2017 sammenlignet med året før.

Politiet i Flensborg er ansvarlig for Flensborg by, Slesvig-Flensborg og Nordfrisland. Dermed har de ansvar for sikkerheden for 450.000 indbyggere.

kommentar
deling del

Skriv et svar