Single Daily
af

redaktionen

Marie Buhl

Kramp-Karrenbauer er Tysklands nye forsvarsminister

CDUs leder Annegret Kramp-Karrenbauer er Tysklands nye forsvarsminister og afløser Ursula von der Leyen, der tirsdag aften blev valgt som formand for EU-kommissionen.

Hun modtog onsdag formiddag på Bellevue Slot i Berlin et bevis på sin udpegelse til posten. Beviset blev overrakt af Berlins regeringschef Michael Müller (SPD). Müller sagde i sin tale til Kramp-Karrenbauer at hun nu overtog et embede “med stort ansvar for vores lands sikkerhed”.

På onsdag i næste uge bliver hun, ved et ekstraordinært møde i forbundsdagen, taget i ed.

Onsdag formiddag overtog Annegret Kramp-Karrenbauer posten som forsvarsminister, efter Ursula von der Leyen, ved en ceremoni sammen med forbundskansler Angela Merkel på Slot Bellevue i Berlin. Foto: Michael Kappeler/dpa

Valget af Kramp-Karrenbauer som Leyens efterfølger kommer som noget af en overraskelse, da hendes rival Jens Spahn (CDU) længe har været udpeget som favorit til posten.

Kramp-Karrenbauer har før været foreslået som Merkels efterfølger. Allerede i dag, endda på Merkels fødselsdag, bliver Kram-Karrenbauer optaget i regeringen.

– Stillingen skal genbesættes hurtigst muligt. Forsvarsministeriet og forsvarsministeren har befalings- og kommandoretten. En sådan post kan man ikke lade være ubesat, sagde forbundskansler Angela Merkel, bare få timer Kramp-Karrenbauer blev udvalgt.

Slesvig-Holstens ministerpræsident Daniel Günter glædede sig over, at valget var faldet på Kramp-Karrenbauer.

– Så bliver forsvaret til et chef-sag, sagde han. Han beklager ikke selv kunne være tilstede ved ceremonien for at overrække beviset, men han befinder sig på nuværende tidspunkt på en udlandsrejse i Namibia. Derfor trådte Michael Müller til i hans sted.

kommentar
deling del

Skriv et svar