Single Daily
af

Nanna Sarauw

Konikheste skal pleje naturen

Syv næsten vilde konik-heste, fra Tyskland blev lørdag sluppet løs i Bjergskov. En hingst, 4 hopper og 2 føl. Bjergskov er et stykke unikt dansk natur, som man mener aldrig har været under plov. Området ligger hen som efter istiden. Hestene skal, sammen med en flok Calloway kør, pleje naturen og sørge for at den ikke vokser til.

I Stiftungsland Schäferhaus står de små robuste heste i den midlertidige indhegning. De to små føl, så tæt ved deres mor. De andre kigger nervøst på lille flok mennesker, som er på vej indover hegnet. Hestene ved det ikke endnu, men lige om lidt skal de op på traileren og køres til deres nye hjem på den anden side af grænsen – i Bjergskov.

Hestene opvokset i Stiftungsland Schäferhaus nær Flensborg, hvor Bundes Wischen, har arbejdet med begrebet ”re-wilding” siden 1998 for, at øge biodiversiteten i området. Ifølge Biolog, Gerd Kämmer, er en blandning af kør og heste som græsser hele året en af de bedste metoder til genoprette mangfoldigheden i naturen på.

Projekt Bjergskov

Området ejes i fællesskab af Naturstyrelsen og Forsvaret, mens det 5 årige ”re-wilding” projektet Bjerskov forvaltes af Verdenskove, som også står for udsættelsen af hestene. Allerede sidste år indgik foreningen en aftale meden bonde, som har sin Callowaykør gående i bakkede landskab.

– Det unikke ved dette projekt er, at dyrene skal græsse hele året, i stedet for kun om sommeren, som er normalt. Det giver en helt anden og meget mere varieret natur, med både krat, skov og græs- noget man meget sjældent ser i den danske natur, fordi den er så præget af landbrug”, siger Stine Tuxen biolog og koordinator på Bjergskovprojekt.

I Stiftungsland Schäferhaus er hestene nu kommet næsten helt hen til anhængeren og traktoren. De snuser nysgerrigt til halmen, der er strøede ud i bunden af traileren. De tre mand bagved hestene, står med en låge og langsomt presser hestene hen mod åbningen. De tre heste er noget modvillige. Det er heller ikke noget, de unge heste har prøvet før. Det er første gang, de skal sætte en hov på noget, der gynger så usikkert., som en trailer.

Det er kun den gamle hoppe med et af føllene, som før har set andet end landskabet i Stiftungsland Schäferhaus. I 2002 kom hun sammen med det første flok konik-heste fra Dyrepark Arche Warder. Hoppen stå også roligt ned bag ved og venter på at det bliver hendes tur til at blive læsset. Endelig for den første hest mod nok og næsten springe ind i traileren. Så går det stærk og et øjeblik står alle hestene i tailerne. Gerd Kämmer lukker lågen og traktoren begynder at rumles ud af grusvejen på vej mod Danmark.

I Tyskland er man meget længere fremme, når det gælder om at bruge re-wildning, hvor man genudsætter vilde eller gamle hårdføre arter, som natur plejere. Det giver en langt større mangfoldighed hos både planter og dyr. Ifølge Stine Tuxen, biologen fra Verdensskove, kan Danmark drage stor nytte af den viden, som er opbygget op syd for grænsen.

Det går også den anden vej, som Gerd Kämmer siger – Vi fik faktisk iden til Stiftungsland Schäferhaus, fordi vi besøgte helt unikke område ved bjergskov. Vi undrede over at der var så mange forskellige sjældne plantearter. Dengang gik, der ung kvæg sommerhalvåret, og det inspirerede os til begynde med Calloways og senere de små konikheste.

Konik-heste er meget hårdføre

-I Danmark har vi desværre en tradition for at dele det meget op i skov, krat eller græs – også så sættter vi gerne hegn imellem. Faktisk kan vi ikke lide krat og vil meget gerne af med det. siger biolog Stine Tuxen, når man spøger hende hvorfor det er vigtigt ikke at fjerne krat

– Det er desværre bare ikke særlig godt for naturen, fordi der lever mange dyr i krattet. Dyr, som heste er fantastisk gode til et pleje krat, så det er der, men bliver holdt i skak, fordi de om vinteren bruger det som foder. Konikheste er rigtig gode til at spise af for eksempel brombærkrat, forklarer Stine Tuxen.

Brombærkrat er ikke i sig selv en dårlig ting, for der lever mange andre arter lever i og af dem. Men i Bjergskov har de bredt sig så meget, at de begynder at fortrænge andre arter. Derfor kan hestene være med til at holde brombærrene i skak og skabe plads til, at andre plantearter også kan trives, fortæller hun.

Hestene er nu ankommet til deres nye hjem, som de ser ud til at nyde. Efter den første løbetur henover bakkerne da dørene til traileren blev slået op, er de nu faldet til ro. De holder dog et vågent øje den flok af mennesker som har budt dem velkommen til deres nye hjem og som nu betragter dem på behørig afstand.

Konik-heste er meget hårdføre

– I Danmark har vi desværre en tradition for at dele det meget op skov, krat eller græs – også så sættter vi gerne hegn i mellem. Faktiske kan vi ikke lide krat og vil meget gerne af med det og det er ikke særlig godt for naturen, fordi der lever mange dyr i krattet, siger biolog Stine Tuxen, når man spøger hende hvorfor det er så vigtigt ikke at fjerne krat.

I Bjergskov har brombærkrattet bredt sig så meget, at det er begyndt at fortrænge andre arter. Der er derfor vigtigt at krattet bliver holdet i skak og konikhestene er rigtig gode til at spise brombærkrat.

– Hestene meget nøjsomme. Om vinteren, hvor alt det lækre græs ikke er tilgænglig, spiser de gerne de stedsegrønne brombær”, fortæller Stine Tuxen. Konik-hesten kan næsten æde alt og kan leve på et minium af foder. Derfor de også rigtig god som naturplejere, netop fordi de er så robuste og kan gå uden hele året. Konikhesten kommer oprindeligt fra Polen og er den hest, der i dag minder om den uddøde europæiske vildhest.

Hestene er nu ankommet til deres nye hjem i Bjervskov, som de ser ud til at nyde. Efter den første løbetur, henover bakkerne, da dørene til traileren blev slået op, er de nu faldet til ro. De holder dog et vågent øje den flok af mennesker som har budt dem velkommen til deres nye hjem og som nu betragter dem på behørig afstand.

kommentar
deling del

Skriv et svar