Single Daily
af

Niels Ole Krogh

Kolonihaver står til nedrivning til fordel for Flensborg bryggeri: – Vi er paf

Det går rigtigt godt for Flensburger Brauerei. Det berømte plopp-øl sælges i et omfang, så der ikke længere er plads nok i byens centrum. En stor grund er fundet i byens vestlige udkant, men her ligger der kolonihaver.

Stor opstand i fire kolonihaveafdelinger i Flensborgs vestlige udkant. Endnu engang tyder alt på, at en gruppe haveelskere må vige for at give plads til et nyt stort byggeri – mere præcist et bryggeri. En af byens store virksomheder, Flensburger Brauerei GmbH & Co KG, oplever så stor vækst, at der ikke længere er plads til at udvide i byens centrum. Derfor har bryggeriet kig på en 12,7 hektar stor grund mellem omfartsvej B200 og Vesterallé. Her er det meningen, at den pladskrævende håndtering af plopflaskerne og ølkasser skal ske fra 2021. Siden skal der følge et lager, og der er også planlagt en produktionslinje. Bryggeriet i Munketoft tæt på centrum består.

– Vi er noget paf. I sommer forlød det fra byens forvaltning, at noget var i gære, men det kunne blive om fem år eller slet ikke, siger Wilfried Logemann, kasserer for Verein der Gartenfreunde e.V., der repræsenterer de cirka 2000 kolonihaveforpagtere i Flensborg.

 Det går rigtigt godt for Flensburger Brauerei. Det berømte plopp-øl sælges i et omfang, så der ikke længere er plads nok i byens centrum. En stor grund er fundet i byens vestlige udkant, men her ligger der kolonihaver.  Foto: Martin Ziemer

Byen siger ja

Den nødvendige ændring af b-planen »Erhvervsområde Wittenberger Weg« var på byggeudvalgets dagsorden i går, og et enigt udvalg sagde med tre afholdelser ja til forvaltningens plan, der sikrer, at bryggeriet bliver i Flensborg.

Risikoen for, at det vil flytte fra byen, er dog ganske begrænset.

– Vi har spurgt, om en stor grund i Hanved og Flensborgs fælles erhvervsareal i Flensborg ville være en option, men det har bryggeriet afvist, siger SSWs medlem af byggeudvalget, Glenn Dierking.

– Bryggeriets navn er uløseligt knyttet sammen med Flensborg, og vi ønsker at have den korteste vej mellem Munketoft og den ny adresse, siger kommunikationsmedarbejder ved bryggeriet, Sara Sausmikat-Theilen.

Salamimetoden duer ikke

– Vi må også sørge for, at kolonihaveejerne behandles ordentlig. Vi mangler generelt en overordnet plan for, hvad vi vil med haverne. Lige nu foregår for meget efter salamimetoden, siger Glenn Dierking. Derfor forlød det også på mødet i går, at kolonihaveejerne skal have fred i fem år.

Den positive historie er, at det går rigtigt godt for bryggeriet. Når væksten måles i procent af omsætningen, indtager det mellemstore bryggeri en førsteplads sammenlignet med berømte øl såsom Krombacher, Jever, Bitburger, Becks og Warsteiner. Set over de seneste 10 år har bryggeriet øget sin produktion med 54 procent. I samme periode er eksempelvis Warsteiner gået tilbage med 27,8 procent.

 Det går rigtigt godt for Flensburger Brauerei. Det berømte plopp-øl sælges i et omfang, så der ikke længere er plads nok i byens centrum. En stor grund er fundet i byens vestlige udkant, men her ligger der kolonihaver.  Foto: Martin Ziemer

Det går rigtigt godt for Flensburger Brauerei. Det berømte plopp-øl sælges i et omfang, så der ikke længere er plads nok i byens centrum. En stor grund er fundet i byens vestlige udkant, men her ligger der kolonihaver. Foto: Martin Ziemer

kommentar
deling del

Skriv et svar