Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

Efter klimaloven kommer de store sværdslag

Et flertal på Christiansborg vil reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Nu skal det forhandles, hvordan målet nås.
Et flertal på Christiansborg vil reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Nu skal det forhandles, hvordan målet nås.

Da klimaminister Dan Jørgensen (S) sammen med et bredt flertal af Folketingets partier sent fredag aften præsenterede aftalen om en bindende klimalov, var euforien ikke til at overse.

Fra Dan Jørgensen lød det, at der formentligt er tale om den »mest ambitiøse klimalov i verden«, mens flere partier kaldte det »historisk«.

Klimaloven skal sikre, at Danmark når i mål med at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.

Men at blive enige om en klimalov er den nemme del.

Den udgør rammen og et overordnet mål for Danmarks klimaindsats og skal følges op af klimahandlingsplaner til foråret, hvor det bliver gjort konkret, hvad det er for nogle tiltag, der skal til.

Alle har lyst til at redde jorden

Og det er her, at de politiske forhandlinger for alvor kan blive svære.

– Den rigtige politik begynder nu. Indtil nu har der været en stemning af, at alle har lyst til at prioritere klimaet og redde jorden. Men de poli­tiske prioriteringer har vi ikke været i nærheden af, siger politisk kommentator Noa Redington.

– Det kan godt være, at vi fik et klima­valg, men det var uden klimapolitik, siger han og henviser til, at vælgerne pegede på klima som den vigtigste dagsorden i forbindelse med valget i juni.

– Der er jo ingen politikere, der har sagt, det var vigtigere at reducere CO2, end det er at få flere pædagoger i børnehaverne eller at styrke konkurrenceevnen, siger han.

Sebastian Mernild, klimaforsker og direktør for det norske klimaforskningscenter Nansen Centeret, medgiver, at det er en ambitiøs klimalov.

– Men man skal også huske på, at en ting er lovgivning, og noget andet er, hvordan den udmøntes. Og der mangler vi stadig at få svar på nogle ting, siger Sebastian Mernild.

Nogle af de andre spørgsmål, som forskeren savner svar på, er, hvor hurtigt man vil sænke CO2-udslippet, og hvor pengene til det skal komme fra.

Indtil videre er partierne højlydte om, hvad klimaloven ikke må føre til, mens de er mere tilbageholdende med at lægge sig fast på, hvilke konkrete virkemidler de vil arbejde for.

Blandt andet har statsminister Mette Frederiksen (S) slået fast, at den grønne omstilling ikke må svække konkurrenceevnen, og Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen vil undgå, at loven koster velstand, vækst og arbejdspladser.

Hvilke virkemidler, der kan tages i brug, bliver blandt andet en opgave for Klimarådet, som også skal anbefale et delmål for 2025.

– Vi kommer til at arbejde med det ved at kigge på 70 procents-målet for 2030 og kigge på, hvad vi allerede nu har i værktøjskassen, som kan bringe os i mål, siger Klimarådets formand, Peter Møllgaard.

Klimarådet udvides

Med klimaloven er det aftalt, at Klimarådet skal tilføres ekstra ressourcer, og at rådet går fra at have seks medlemmer til otte medlemmer.

Det var Socialdemokratiets støttepartier, der under valgkampen gik sammen om en ambitiøs målsætning. Regeringsforhandlingerne resulterede i målsætningen om at nedbringe drivhusgasserne med 70 procent. Klimaloven bliver fremsat i Folketinget i februar 2020.

kommentar
deling del

Skriv et svar