Single Daily
af

Lennart Adam

Kleinschmidt: – Jeg vil gerne gøre en forskel for Flensborg

Stefan Kleinschmidt har længe fulgt med i omstillingen på Flensborg Rådhus. Han håber at blive brobygger mellem mindretals- og flertals-befolkningen.
Stefan Kleinschmidt har længe fulgt med i omstillingen på Flensborg Rådhus. Han håber at blive brobygger mellem mindretals- og flertals-befolkningen.

Den dansk-tyske politiker Stephan Kleinschmidt er den nye mand i spidsen for afdelingen for projektkoordinering, dialog og image. Til maj begynder han sit nye arbejde på rådhuset i Flensborg og bliver dermed sidste mand i den ledergruppe, der organisatorisk ligger lige under overborgmester Simone Lange.

– Allerede da hun tiltrådte, annoncerede Simone Lange, at hun ville reformere rådhusets strukturer, og jeg fulgte med i denne proces fra begyndelsen. Det er en meget spændende udvikling, der er i gang i Flensborg, og da jeg blev gjort opmærksom på det job, som Simone Lange havde slået op, var jeg derfor meget interesseret, siger Stephan Kleinschmidt.

Allerede nu har politikeren en dobbeltrolle i Tyskland og Danmark. Han er heltidsansat i statskancelliet i Kiel, og samtidig er han medlem af byrådet og viceborgmester i Sønderborg Kommune, hvor han blev genvalgt for Slesvigsk Parti sidste år.

De poster beholder han, men han stopper med at arbejde i Kiel.

– Det har ikke været en nem beslutning for mig, for jeg har nydt at arbejde i Kiel og ville gerne have fortsat med de interessante udfordringer, såsom forberedelserne til jubilæumsåret 2020 i anledning af folkeafstemningen om grænsen mellem Tyskland og Danmark i 1920.

Men jeg glæder mig til min nye opgaver, og jeg vil også forsøge at sætte mit aftryk her, forklarer Stephan Kleinschmidt, der vil bruge
tiden indtil maj til at afslutte opgaverne på sit skrivebord og dermed videregive sit job i god orden til sin efterfølger.

– Jeg har grundigt studeret de problemstillinger og forventninger, der er knyttet til jobbet i Flensborg, og jeg tror, at de passer perfekt til mig og til, hvad jeg har beskæftiget mig professionelt med de seneste år i Tyskland og Danmark, giver han som begrundelse for at søge det ny job.

To dages samtaler

Et ansættelsesudvalg bestående af repræsentanter fra byrådsgrupperne og overborgmesteren foretog en indledende gennemgang af de cirka 50 indkomne ansøgninger, hvorefter seks kandidater i to dage blev inviteret til jobsamtaler i Akademie Sankelmark.

– Jeg er en åben person og har et tillidsfuldt samarbejde med mine medarbejdere. Jeg vil søge en dialog med de forskellige institutioner i byen og de forskellige aktører i og uden for rådhuset, og vil derefter sammen med dem forsøge at finde en rød tråd i arbejdet, siger han.

På grund af sit arbejde på begge sider af grænsen har Stephan Klein-schmidt altid betragtet sig selv som brobygger. Og det vil han fortsætte med at være.

– Men ud over at bygge broer mellem Tyskland og Danmark vil jeg også skabe kontakt på andre områder. For eksempel mellem flertal og mindretal. Også på rådhuset. Jeg vil gerne veksle mellem politik og administration, mellem den offentlige og private sektor og mellem operationel og strategisk ledelse. Jeg vil gennem mit arbejde gerne gøre en forskel for Flensborg, siger Stephan Kleinschmidt.

Den dansk-tyske politiker Stephan Kleinschmidt er den nye mand i spidsen for afdelingen for projektkoordinering, dialog og image. Til maj begynder han sit nye arbejde på rådhuset i Flensborg og bliver dermed sidste mand i den ledergruppe, der organisatorisk ligger lige under overborgmester Simone Lange. Foto: Martin Ziemer.

kommentar
deling del

Skriv et svar