Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Kim Larsen aflyser koncert i Flensborg

Kim Larsen kommer ikke til Flensborg den 25. januar. Den 72-årige sanger har fået konstateret kræft og har aflyst alle sine vinterkoncerter.
Det oplyser Kim Larsen på sin Facebook-profil.

Efter at han kom på sygehuset i december, viste det sig, at Kim Larsen har kræft. Han er kommet i behandling og har derfor ikke kræfter nok til at kunne gennemføre sin vinterturné.

Koncerten i Flensborg skulle have fundet sted i Deutsches Haus. Ligesom alle øvrige koncerter på turneen var koncerten udsolgt.

– Jeg undskylder mange gange over for både publikum og arrangører. Jeg er ved at blive en gammel nar, og meget imod min vilje har jeg måttet indse, at jeg har brug for ekstra tid til at komme i spilleform igen. Men jeg regner bestemt med at være klar til sommer, skriver Kim Larsen i Facebook-opslaget.

Billetter fra den aflyste koncert vil blive refunderet.

- Jeg regner bestemt med at være klar til sommer, skriver Kim Larsen i Facebook-opslaget, hvor han aflyser hele sin vinterturné. (Foto: SSF)

– Jeg regner bestemt med at være klar til sommer, skriver Kim Larsen i Facebook-opslaget, hvor han aflyser hele sin vinterturné. (Foto: SSF)

kommentar
deling del

Skriv et svar