Single Daily
af

May-Britt Petersen

Kilian har brug for en knoglemarvsdonor

Den 7-årige Kilian Joel Backes, som går i første klasse på Bredsted Danske Skole, er ramt af leukæmi. For at finde en knoglemarvsdonor til ham arrangeres der en aktionsdag i BGS-hallen i Bredsted den 7. juli, hvor man kan lade sig typebestemme.

Da den 7-årige Kilian Joel Backes i starten af maj kom hjem fra en klasserejse sammen med lærere og klassekammerater fra Bredsted Danske Skoles første klasse, følte han sig slap og var meget træt. I første omgang troede hans mor Nadin Backes, at det nok bare skyldtes klasserejsen. Men da trætheden blev ved i flere dage, tog hun til lægen med ham. Lægen mente umiddelbart, at det hang sammen med væksten eller måske var en virus, men da Nadin Backes efter et par dage opdagede, at Kilians lymfeknuder var hævet og han havde blå mærker på overkroppen, kørte hun med ham på sygehuset. Efter en blodprøve fandt lægerne frem til den bitre diagnose. Kilian har leukæmi.

Efterhånden står det også klart, at den 7-årige har brug for en knoglemarvsdonor. Derfor arrangerer venner og bekendte en aktionsdag den 7. juli, hvor man kan lade sig typebestemme.

Kilian er blevet svækket af kemoterapien, men han kæmper tappert, fortæller en veninde af familien. Privatfoto

Kilian er blevet svækket af kemoterapien, men han kæmper tappert, fortæller en veninde af familien. Privatfoto

Hård belastning

Kilian har siden den 17. maj været indlagt på Universitätsklinikum i Hamburg-Eppendorf. Her er hans mor ved ham hele tiden og overnatter på sygehuset, mens faren Alexander Backes kommer på besøg i weekenderne sammen med Kilians to yngre søskende.

– Det er en hård belastning for familien, fortæller Alexa Walter-Henningsen, som er en god veninde af familien. De skal således ikke kun kæmpe mod Kilians sygdom, men også med bureaukratiske og økonomiske udfordringer i forbindelse med de mange køreture til Hamborg.

Hvem kan typebestemmes?

  • Man skal have en bopæl i Tyskland, men behøver ikke at være tysk statsborger.
  • Man skal være mellem 18 og 55 år gammel.
  • Stærkt overvægtige personer kan ikke lade sig typebestemme.
  • Personer med følgende kan heller ikke blive testet: Hjertekredsløb-sygdomme, luftvejssygdomme, nyresygdomme, blodsygdomme, psykiske sygdomme, kræftsygdomme, autoimmune sygdomme.

Kemoterapi er ikke nok

Kilian har efterhånden overstået den første kemoterapi og skal for tiden igennem den anden.

– Terapien har svækket ham. Han har haft en betændelse i munden, undertiden har han ikke haft appetit og skulle ernæres gennem en sonde, fortæller Alexa Walter-Henningsen.

– Men Kilian kæmper meget tappert, tilføjer hun.

Kemoterapien alene er dog ikke nok – Kilian har brug for en knoglemarvsdonor. Det kan være, at søskende, der er ved at blive testet, kan komme på tale som donorer. Skulle det ikke være tilfældet, håber familie og venner på, at der kan findes et donor til aktionsdagen den 7. juli i BGS-hallen i Bredsted (Dörpumer Str. 14). Her kan alle raske personer, der er mellem 18 og 55 år gamle, lade sig typebestemme.

Alexa Walter-Henningsen er sammen med en række mødre til Kilians klassekammerater i gang med at planlægge dagen. Der vil blandt andet være mulighed for at købe kaffe og kage, og desuden arbejdes der på et lille underholdningsprogram.

Også hvis man ikke selv opfylder kriterierne (se faktaboks) for at kunne blive donor, kan man komme forbi og bidrage med et pengebeløb, som skal finansiere aktionsdagen.

Kilian er blevet svækket af kemoterapien, men han kæmper tappert, fortæller en veninde af familien. Privatfoto
Kilian er blevet svækket af kemoterapien, men han kæmper tappert, fortæller en veninde af familien. Privatfoto
Kilian er blevet svækket af kemoterapien, men han kæmper tappert, fortæller en veninde af familien. Privatfoto
Kilian er blevet svækket af kemoterapien, men han kæmper tappert, fortæller en veninde af familien. Privatfoto
kommentar
deling del

Skriv et svar