Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

Kilder: Tysk indenrigsminister vil trække sig før tid

Horst Seehofer går fra sin ministerpost inden 2021 og fra partilederposten allerede i næste uge, siger kilder.
Horst Seehofer går fra sin ministerpost inden 2021 og fra partilederposten allerede i næste uge, siger kilder.

Horst Seehofer vil forlade posten som Tysklands indenrigsminister, inden hans embedsperiode udløber i 2021.

Det meddeler flere kilder i det bayerske regeringsparti CSU, som Seehofer er leder af.

Oplysningen kommer frem efter et møde mellem Seehofer og ledende CSU-medlemmer i München søndag aften.

Indenrigsministeren har ifølge kilderne ikke oplyst nærmere om, hvornår han vil træde tilbage, blot at det vil ske, inden embedsperioden udløber om knap tre år.

Deltagere ved mødet siger endvidere, at Seehofer allerede i den kommende uge vil meddele sin afgang som partileder.

CSU er søsterparti til forbundskansler Angela Merkels parti, CDU. De to partier indgår i en koalitionsregering med det socialdemokratiske SPD.

Politiske uenigheder mellem de tre regeringspartier har kostet alle tre partier stemmer ved de seneste delstatsvalg i CSU’s højborg, Bayern, og i Hessen.

Ved sidste måneds valg i Bayern fik CSU det værste valgresultat i flere årtier. Partiet fik 37,2 procent af stemmerne og gik dermed mere end ti procentpoint tilbage i forhold til valget i 2013.

Efter et elendigt valg i Hessen i sidste måned meddelte Merkel, at hun ikke genopstiller til posten som CDU-formand ved partikongressen til december. Hun regner dog med at blive siddende som kansler perioden ud – altså til 2021.

Seehofer har flere gange kritiseret Merkels politik offentligt, særligt på indvandringsområdet.

Horst Seehofer går fra sin ministerpost inden 2021 og fra partilederposten allerede i næste uge, siger kilder. Foto: Kay Nietfeld/dpa

Horst Seehofer går fra sin ministerpost inden 2021 og fra partilederposten allerede i næste uge, siger kilder. Foto: Kay Nietfeld/dpa

kommentar
deling del

Skriv et svar