Single Daily
af

Kasper Skovse

Kiels overborgmester bruger Aarhus som rollemodel

SPDeren Ulf Kämpfer fører valgkamp for at fortsætte som overborgmester i Kiel, og han har SSWs støtte. For Kämpfer er grøn socialdemokrat med stor inspiration hentet fra Danmark og mindretallet.
SPDeren Ulf Kämpfer fører valgkamp for at fortsætte som overborgmester i Kiel, og han har SSWs støtte. For Kämpfer er grøn socialdemokrat med stor inspiration hentet fra Danmark og mindretallet.

Overborgmesteren i Kiel, Ulf Kämpfer, er socialdemokrat. Han er også gift med politikerkollegaen fra rådsforsamlingen i Kiel, Anke Erdmann, der er valgt for De Grønne. Hvilket giver mange spændende diskussioner over spisebordet derhjemme. Ikke mindst lige nu, hvor den 47-årige Ulf Kämpfer kæmper for at blive genvalgt ved borgmestervalget i Kiel den 27. oktober.

– Min kone er en skarp politiker og en af mine bedste rådgivere, men også en af mine skarpeste kritikere, siger Ulf Kämpfer, der ikke vil ud med, hvem der vinder de politiske diskussioner. Ud over at det står meget lige.

Aarhus som rollemodel

SPDeren Ulf Kämpfer går til valg på tre politiske hovedmål, der alle afslører ham som en grøn socialdemokrat: Betalbare boliger, trafikal infrastruktur og klimabeskyttelse.

Først og fremmest ønsker han boliger, der er til at betale for hans bys indbyggere. Kiel er ikke rig, men de seneste par år har byen fået flere penge på kistebunden, og dem ser Ulf Kämpfer gerne investeret i den efter hans mening ret forsømte infrastruktur. Det gælder renovering og udlejning af boliger, så selv dem på overførelsesindkomst har tag over hovedet, bedre børnehaver, cykelstier og en ny letbane.

– Når folk spørger til mine politiske visioner, svarer jeg ofte, at de kan få totimers versionen eller den ultrakorte på en sætning. Den ultrakorte er, at Kiel skal være ligesom Aarhus i Danmark, for Aarhus er den perfekte rollemodel for Kiel, siger Ulf Kämpfer.

***

Læs resten af artiklen her.

kommentar
deling del

Skriv et svar