Single Daily
af

redaktionen

Kiel bør støtte ofre for volden i Hamborg

– Vi tager på det skarpeste afstand fra den vold, terror og optøjer mod retsstaten, som fandt sted i nabobyen Hamborg under G20-topmødet. Borgerne i Kiel er på mange måder forbundet med menneskene i Hamborg. Vor særlige tak og solidaritet gælder derfor også betjente og redningskorps, som beskyttede og hjalp befolkningen, og som i den forbindelse ydede en indsats langt ud over det forventelige, udtaler byrådsmedlem Marcel Schmidt (SSW).

Sammen med SPD vil SSW på byrådsmødet den 20. juli fremsætte et forslag om, at byen også officielt og samlet giver udtryk for solidaritet med og støtte til alle indbyggere i Hamborg samt de mennesker, der ydede hjælp til de ramte under optøjerne i forbindelse med topmødet for lederne af de 20 førende industristater.

– Folk, der plyndrer og skader andre samt angriber både politi og redningskorps, skader freden i samfundet og overtræder gældende ret. Ingen politisk holdning legitimerer vold mod nogen som helst. Især ikke mod betjente, der har til opgave at beskytte os, når vi er truet af en fare, er Falk Stadelmann (SPD) og Marcel Schmidt (SSW) enige om.

SSWs byrådsmedlem i Kiel, Marcel Schmidt, mener, at optøjer som i Hamborg skader freden i samfundet. (Foto: SSW)

SSWs byrådsmedlem i Kiel, Marcel Schmidt, mener, at optøjer som i Hamborg skader freden i samfundet. (Foto: SSW)

Allerede i 2012 traf byrådet på tværs af politiske skel en beslutning om at tage afstand fra yderliggående politisk fanatisme. Dengang drejdede det sig om nynazistiske demonstrationer i Lübeck og Neumünster og den vold, som blev udøvet af grupper på det yderste højre.

Denne beslutning ønsker SPD og SSW bekræftet igen på baggrund af volden udøvet af grupper på det yderste venstre.

– Venstreekstremister går ikke på gaden for mennesker som os. De er på gaden for at sparke døren ind og smadre vore biler, og de går heller ikke af vejen for at træde på folk. Lad os vise dem, hvad det store flertal mener: I er uønskede såvel i Hamborg som i Kiel, erklærer Falk Stadelmann og Marcel Schmidt samstemmende.

kommentar
deling del

Skriv et svar