Single Daily
af

Rasmus Meyer

Kevin Møller ude i et halvt år

SG Flensburg-Handewitt meddelte i dag, at Kevin Møller, dansk landsholdsmålmand på SG-holdet, er alvorligt skadet. Han er formentligt ude af spillet i de næste seks måneder, skriver SG i en pressemeddelelse.

Ifølge SG fik Kevin Møller en skade ved lysken, da han i juni var undervejs med det danske landshold i forbindelse med EM-kvalifikationen.

Kevin Møller blev efterfølgende undersøgt og behandlet af lægerne i Flensborg, og SG besluttede sammen med lægerne fra det danske landshold, at Møller skulle opereres. Det skete i mandags.

Efter operationen slog lægerne fast, at den danske landsholdsmålmand i SG-trøje, skal holde en pause på op til seks måneder.

SGs holdlæge, Thorsten Lange, forklarede, at Møllers skade var alvorlig, og hvis han vil spille på samme niveau, kræver det en del tålmodighed.

På jagt efter ny målmand

Dierk Schmäschke, SGs manager, meddelte, at holdet er på jagt efter en erstatning i målet.

– Kevins skade er et voldsomt slag for os. Vi er gået i gang med at finde en passende erstatning, men på grund af tidspresset bliver det ikke nemt for os, forklarede Schmäschke.

Han håber, at en ny målmand kan præsenteres inden for de næste to uger.

Kevin Møller (tv.) sammen med SGs anden målmand Mattias Andersson. Billedet er fra SG Flensburg Handewitt mod Skopje.
(Foto: Lars Salomonsen/BorderPress)

(Foto foroven: Arkiv/Henning Bagger/Scanpix)

kommentar
deling del

Skriv et svar