Single Daily
af

Rasmus Meyer

Jurist: Sammenlægning af mindretallets organisationer er juridisk muligt

En sammenlægning af organisationerne i det danske mindretal er juridisk set muligt. Men der er udfordringer forbundet med det, vurderer Malte de Grahl. Som jurist har han beskæftiget sig med sammenlægninger af organisationer.
En sammenlægning af organisationerne i det danske mindretal er juridisk set muligt. Men der er udfordringer forbundet med det, vurderer Malte de Grahl. Som jurist har han beskæftiget sig med sammenlægninger af organisationer.

I debatten om organisationsstrukturen i det danske mindretal er der flere gange blevet sat spørgsmålstegn ved, om en sammenlægning af de danske organisationer overhovedet kan lade sig gøre.

Juridisk set er det muligt, vurderer Malte de Grahl.

Han er tidligere dommer i Hamborg, og han har blandt andet beskæftiget sig med sammenlægninger af organisationer. Samtidig er han aktivt mindretalsmedlem, blandt andet har han været formand for Sydslesvigsk Vælgerforenings (SSW) Arbejdsgruppe Holsten-Hamborg. Ud fra sit kendskab til den tyske lovgivning og ud fra kendskabet til mindretallets organisationer giver han her sin vurdering.

Malte de Grahl har været dommer i Hamborg. Han har blandt andet beskæftiget sig med sammenlægninger af organisationer, og han vurderer, at en sammenlægning af mindretallets organisationer er mulig, men forbundet med udfordringer. Arkivfoto

Malte de Grahl har været dommer i Hamborg. Han har blandt andet beskæftiget sig med sammenlægninger af organisationer, og han vurderer, at en sammenlægning af mindretallets organisationer er mulig, men forbundet med udfordringer. Arkivfoto

Er det muligt at lave en stor fælles forening i mindretallet?

Ja, det er muligt. Efter den tyske lov har man forskellige muligheder. Man kan blandt andet stifte en helt ny forening, eller man kan lægge bestående foreninger sammen. Fordi vi har store foreninger med mange medlemmer og formue kan man anbefale en fusion efter paragraf 2 i den såkaldte lov om virksomhedsdannelser (Umwandlungsgesetz). Loven går ud på, at når der dannes en ny forening, så overdrages økonomi og medlemmer til den nye forening.

Hvordan danner man en ny forening?

Der er brug for syv stiftende medlemmer. Det kunne for eksempel være fra de nuværende foreninger. De holder et stiftende møde, hvor der vælges en bestyrelse, der mindst består af en formand, en næstformand og en kasserer. Der skal formuleres vedtægter, og derefter skal foreningen registreres ved det tyske »Vereinsregister«.

Tager det lang tid?

Det går forholdsvis hurtigt. Man kan regne med, at der går fire uger, før registreringen er afsluttet. Men man skal tage højde for, at fusionsprocessen er forbundet med en stor del udfordringer.

Hvad kunne det være?

Medlemmerne i de eksisterende foreninger har ret til at sige nej til, at de overdrages til den nye forening. Det vil sige, at de skal have muligheden for at træde ud. Og fordi de ikke længere kan være medlemmer i deres oprindelige forening er der en teoretisk mulighed for, at de skal kompenseres økonomisk. Samtidig er en ny forening forbundet med følelsesmæssige udfordringer.

Hvordan det?

Det kunne man for eksempel iagttage ved sammenlægninger af kommuner. Der var det frivillige brandværn og navngivninger er stort emne. Folk, især ældre, hænger ved det, de er vant til. Det skal man tage højde for, for det kræver en del oplysningsarbejde. Samtidig skal man tage højde for, at magthavere i den oprindelige struktur har svært ved at afgive deres magt.

Hvordan er det, hvis man fusionerede med en allerede eksisterende forening?

Så ville processen være lidt nemmere. Hvis man for eksempel tog Sydslesvigsk Forening (SSF) med de fleste medlemmer, så skulle alle de, der i forvejen er medlem i SSF, ikke blive nye medlemmer. Men i givet fald skulle så de andre forening i hver deres demokratiske proces tage beslutningen om at gå ind under en fælles forening.

Hvordan er formaliteterne ved en sammenlægning i en bestående forening?

Når hver organisation har besluttet sig for at tage det skridt, så er det vigtigt, at protokollen fra det møde, hvor beslutningen blev truffet bekræftes af en notar. Derefter indgås en sammenlægningskontrakt, der ligeledes skal bekræftes af en notar.

Hvad med de ansatte?

Der er som sagt flere muligheder, hvis man vil lave en fælles organisation. Hvis syv personer danner en helt ny hovedorganisation, så er processen kompliceret. I givet fald skulle overdragelsen af kompetencer og rettigheder fra de nuværende organisationer behandles adskilt. Samtidig ville overdragelsen af formuerne være forbundet med høje omkostninger. Den vej er derfor ret urealistisk. Men der er som sagt andre muligheder. Hvis en eller flere organisationer går sammen ind under en bestående organisation eller danner en ny organisation som del af en sammensmeltning, så er processen nemmere. Alle rettigheder og forpligtelser ville i givet fald overdrages til den nye sammensmeltede organisation. Det gælder også for arbejdskontrakterne.

Du kender jo til foreningerne i mindretallet. Giver det efter din vurdering mening med en ny struktur?

Man skal tage højde for, at nogle organisationer ikke kan være med. Det gælder for eksempel for SSW. Som parti er SSW underlagt en tyske partilov. Kirken kan heller ikke være med. Det vil sige, at man skal se på, hvilke organisationer overhovedet kan være med. Men den nuværende model med et samråd har et demokratisk problem. For det er samrådets medlemmer, der har besluttet systemet. Den beslutning er ikke kommet fra mindretallets medlemmer. Det vil sige, at mindretallets organisationer hver for sig har demokratiske strukturer, men det har mindretallet som helhed ikke.

Er det årsagen til, at der gang på gang opstår stridigheder?

Vi oplever det tit, når det gælder repræsentation af mindretallet. Her er der ikke nogen demokratisk beslutning om, hvem der repræsenterer mindretallet udadtil. På nogle områder er det SSF, på andre områder er det en anden organisation. Der mangler et legitimeret talerør for mindretallet som helhed. På samme måde oplever vi helheds-problematikken, når økonomiske sager berører hele mindretallet. Udfordringerne i Skoleforeningen rammer alle, men den endelige beslutning træffes alene af Skoleforeningen.

Vil du anbefale en strukturforandring i mindretallet?

Jeg mener, at det må være op til medlemmerne.

kommentar
deling del

Skriv et svar