Single Daily
af

Thomas Schumann

Jon Hardon Hansen: Mindretallenes Hus må ikke

Forløbet om Mindretallenes Hus har været langt og har rejst mange spørgsmål. Sydslesvigsk Forenings formand og generalsekretær understreger, at der egentlig er enighed om visionen og at Mindretallenes Hus vil blive realiseret - om det så skal ske i Flensborg eller i en anden europæisk by.
Forløbet om Mindretallenes Hus har været langt og har rejst mange spørgsmål. Sydslesvigsk Forenings formand og generalsekretær understreger, at der egentlig er enighed om visionen og at Mindretallenes Hus vil blive realiseret - om det så skal ske i Flensborg eller i en anden europæisk by.

Som avisens forsider de sidste tre måneder mere end antyder, har sagen om Mindretallenes Hus været et hedt emne i det danske mindretal. Ikke mindst fordi forløbet både har strakt sig over næsten ti år og over to landegrænser. Nu står projektet ved en skillevej; den danske kulturminister Mette Bock (LA) kan afgøre, om projektet realiseres i Flensborg eller om det skal flyttes til en anden europæisk by. Det er bevillingen fra dansk side, som enten kan give grønt eller rødt lys til projektet.

Netop bevillingen og hvilke konsekvenser det vil få for økonomien i mindretallet har været et omdrejningspunkt for kritikken af måden, hvorpå formand for SSF, Jon Hardon Hansen, og SSFs generalsekretær, Jens A. Christiansen, har håndteret sagen på. Senest i forhold til om SSF i 2015 over for Tysklands mindretalskommitterede Hartmut Koschyk gav udtryk for, at finansieringen fra dansk side allerede var på plads. Flensborg Avis mødtes med Jon Hardon Hansen og Jens A. Christiansen på Flensborghus til et interview om Mindretallenes Hus.

Hvordan har Hartmut Koschyk fået det indtryk, at der i 2015 skulle være givet penge fra Danmark?

Jon Hardon Hansen: Hartmut Koschyk har talt med den danske ambassadør i Berlin, Friis Arne Petersen, og åbenbart fået det indtryk af, at Danmark vil støtte projektet. Men jeg vil slå klart fast, at SSF på ingen måde over for Hartmut Koschyk har givet udtryk for, at bevillingen fra Danmark kan klares ved et snuptag, men at det er et sejt træk, og det har det været hele tiden. Det gjorde vi også udtrykkeligt opmærksom på i et brev i december 2015 ved et kontaktudvalgsmøde i april 2016.

Jens A. Christiansen: Der har ikke været nogen som helst tvivl på tysk side om, at det her var et projekt, hvor den danske bevilling endnu ikke var på plads. Alle vore samtaler og bestræbelser har jo handlet om, dels at få den tyske bevilling på plads og så at håbe på, at den danske side er med til at finansiere projektet, da det jo er et dansk-tysk projekt. Hartmut Koschyk har jo kunnet følge hele forløbet, så han har ikke et eneste sekund været i tvivl om, at det her (den danske bevilling, red.) ikke er på plads endnu. At han så på baggrund af samtaler med andre danske parter får en fornemmelse af, at man er grundlæggende positiv indstillet, er jo ikke det samme som at sige, at den danske bevilling er på plads.

En del af forvirringen over projekt Mindretallenes Hus skyldes, at det hovedsageligt er FUEN, der kommer til at bruge det. Hvorfor er det SSF og ikke FUEN, der kører projektet?

Jens A. Christiansen: For det første er SSF en del af FUEN, og SSF har de sidste 15-20 år været meget aktive i FUEN-regi. I det samarbejde opstod der en ide om Mindretallenes Hus. Der har vi sagt; vi har et pakhus og det ejes af SSF, og derfor har SSF et væsentligt medejerskab – ikke kun til konceptet, men også til en konkret omsætning, ved at der er en fysisk bygning, der kan anvendes til det formål. Derfor er det ikke unaturligt, at det selvfølgelig er SSF, da det er os, der ejer ejendommen, at det så også er os, der har ansvar for ejendommen. Det, der også har båret engagementet, er, at vi tror på, at visionen om at skabe et center for europæisk mindretalspolitk i Flensborg også vil sætte det danske mindretal i et positivt lys og kan påvirke vores eget mindretalsliv i positiv retning.

Hvorfor har i markedsført Mindretallenes Hus som en idé, der er udsprunget i det danske mindretal i jeres ansøgninger, når det hovedsageligt er SSF, der har kørt projektet, mens eksempelvis Skoleforeningen har kritiseret det?

Jon Hardon Hansen: Skoleforeningen støtter jo det her projekt – i hvert fald visionen. De har selv to pladser i vores FUEN-delegation, og vi har i 2014 på kongressen her i grænselandet enstemmigt vedtaget, at den her vision skal realiseres i det her pakhus, som vi har købt til foretagendet.

Jens A. Christiansen: SSF er den kulturelle og folkelige hovedorganisation, som helt naturligt i nu snart 100 år har repræsenteret mindretallet udadtil – ofte i samarbejde med SSW efter 1945. Det sættes der heller ikke spørgsmålstegn ved og er nedfældet i den samarbejdsaftale, der er i samrådet. Når vi er på den udenrigspolitiske scene, så er det indforstået, at vi selvfølgelig taler på det danske mindretals vegne.

Jon Hardon Hansen: Jeg tror ikke, Udo Jessen (formand for Skoleforeningen, red.) kritiserer visionen. Egentlig tror jeg, at vi allessammen – både nord og syd for grænsen og i vores mindretal – er enige om, at det er en god vision. Kritikken handler mere om, hvorvidt Skoleforeningen og andre organisationer via sydslesvigbevillingen skal betale for Mindretallenes Hus. Derudover tror jeg også, han er talsmand for, at vi ikke skal have flere mursten, og at man må overveje at bruge nogle ledige mursten inden for mindretallet. Men det kan man desværre ikke.

SSFs formand, Jon Hardon Hansen, har ikke tænkt sig at opgive visionen om Mindretallenes Hus. Heller ikke hvis der ikke kommer penge fra Danmark. (Foto: Tim Riediger)

SSFs formand, Jon Hardon Hansen, har ikke tænkt sig at opgive visionen om Mindretallenes Hus. Heller ikke hvis der ikke kommer penge fra Danmark. (Foto: Tim Riediger)

Senest er spørgsmålet om, hvorvidt købmandsbutikken hører til Mindretallenes Hus også blevet diskuteret. Hvorfor blev både pakhuset og købmandsbutikken i jeres tidlige ansøgninger omtalt som dele af Mindretallenes Hus, mens de senere ansøgninger kun omtaler pakhuset?

Jens A. Christiansen: Det hænger sammen med, at vi oprindeligt søgte nogle forskellige frednings – og renoveringsprogrammer på den tyske side, som vi ville kunne søge i samarbejde med Flensborg by. Da det viste sig, at det ad to omgange ikke lykkedes at få støtte fra disse offentlige tyske renoveringsprogrammer, så besluttede vi i SSF, at det kun er pakhuset, vi koncentrerer os om. Så var økonomien også helt anderledes. Derfor har købmandshuset været helt uden for ansøgningerne og vores bevidsthed, når vi har talt om Mindretallenes Hus efter sensommeren 2015. Jeg kan godt forstå, at der er nogen, som siger; jamen halløj, FUEN holder til der i forhuset, og der står Mindretallenes Hus på døren. Men det hænger sammen med, at det danske mindretal, FUEN og det tyske mindretal i 2013 til 2015 gennemførte et Interreg-projekt, der skulle udvikle konceptet for Mindretallenes Hus. I forbindelse med det projekt blev der indrettet et kampagnekontor, og det fik de lov til at gøre i købmandshuset. Så har man skrevet »Mindretallenes Hus«, fordi man brugte det som brand. Der er opstået noget forvirring, og det beklager vi, men det kan også forklares.

Hvordan forholder i jer til den tvivl, som kulturminister Mette Bock udtrykte i sit læserbrev i onsdags, i forhold til at bevilge penge til Mindretallenes Hus?

Jon Hardon Hansen: Jeg kan godt følge hende. Vores samarbejdspartnere ønsker, at mindretallet står sammen om den her vision. Hvis et fredsprojekt skaber splid, strid og ufred, så er der nok ikke nogen der vil være stolte af at have givet penge til det. Derfor er vi fra SSFs side interesseret i, at alle kan bakke op om det her projekt og har tillid til det; både i forhold til økonomien og indholdet. Det vil vi kæmpe for.

Hvad er planen, hvis i ikke får bevillingen fra det danske kulturministerium?

Jon Hardon Hansen: Visionen må ikke dø. Vi har talt med FUENs præsident Lorant Vincze om, at hvis ikke projektet realiseres i det dansk-tyske grænseland, så skal det realiseres et andet sted. Der er mindretal, der står i kø for at få lov til at realisere det her. Så rykker projektet simpelthen et andet sted hen i Europa. FUEN har jo sagt ja til, at man vil have sådan et hus. Men så mister Sydslesvig også FUEN-hovekontoret og rollen som centrum for mindretalsspørgsmål.

kommentar
deling del

Skriv et svar